Teasere på indhold efterhånden som det kommer til

Juni - september 2023 ## 3 måneder som hotelværtspar i Igaliku, Grønland

"DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR - så det kan jeg sikkert godt" (har Pippi Langstrømpe sagt engang)

Vi fik muligheden for at blive hotelværtspar i bygden Igaliku i det sydlige Grønland.

Hotellet, som ligger midt i en helt fantastisk natur, blev vores hjem og arbejdsplads i 3 meget travle, udfordrende og spændende måneder.

Vi mødte mange nationaliteter blandt gæsterne, og havde rigtig mange forskellige nationaliteter som personale


Oktober 2022 - april 2023 ## En masse indtryk fra Colombia

KONTRASTEN ER TIL AT FÅ ØJE PÅ - når man følger lidt med i føljetonen om forbud mod afvaskning m.v. af motorbådene i Silkeborg, og samtidig færdes i en colombiansk landsby i Sydamerika.

I Colombias kaffehovedstad, Sevilla, er WILLYS den dag i dag meget tydelig i bybilledet. Den bliver i stor stil brugt som almindelig personbil, og som arbejdsredskab i kaffe- og bananplantagerne, hvor hverken traktorer eller moderne 4-hjulstrækkere kan klare sig.
I folkemunde hævdes det stadig, at hvis man havarerer med sin ”almindelige” bil, ringer man blot efter en WILLY.


April - maj 2022 ## Over Atlanterhavet i sejlbåd

Jeg har altid haft en drøm om på et tidspunkt at krydse Atlanterhavet i sejlbåd fra Caribien til Europa.

Jeg har ingen sejlererfaring og ved dybest set ikke hvordan nordpilen ser ud på et kompas.

Som altid - jeg elsker udfordringer.

Kom i kontakt med 3 herrer, som jeg ikke kendte i forvejen, og fik en aftale i stand om at komme med over Atlanten i en 42 fods sejlbåd.


November 2020 - maj 2021 ## Udsendt til Qaanaaq i 6 måneder

”FOR SIDSTE GANG” blev alligevel ikke ”for sidste gang.”

Jeg er netop ankommet til Qaanaaq i Grønland.

Qaanaaq er beliggende på 77 grader nordlig bredde, og har status som verdens nordligste by (nej, Longyearbyen på Svalbard har ikke status af at være en by).

Da jeg rejste fra Upernavik i juni, sagde jeg ellers, at det var min sidste arbejdsmæssige tur til Grønland.

Nu opstod der så pludselig, ud af det blå, muligheden for at tage tjansen som sherif i Qaanaaq.

Den mulighed kunne jeg ikke lade passere, så nu er planen, at jeg skal være her indtil udgangen af maj 2021.


Januar - juni 2020 ## Udsendt til Upernavik i 6 måneder

1. januar 2020 - og jeg er igen på farten.
Jeg er overbevist om, at dette bliver min sidste "udsendelse" som politimand i Grønland.
Denne gang går turen til Upernavik i det nordvestlige Grønland.
Upernavik ligger i Avannaata kommune som har ca. 10.700 indbyggere og dækker et areal på 522.700km2 (det er et areal godt 12 gange større end Danmark). Det giver en befolkningstæthed på 0,0205 person pr km2, medens tallet for Danmark er ca. 133 personer pr km2.
Det er meningen, at jeg skal være her i 6 måneder.


Januar - februar 2019 ## 3 ugers rundtur i Asien

Besøgte Vietnam og stederne:
Da Nang, Hoi An, Ho Chi Minh, underjordiske by i Cu Chi og lærte om Pol Pot.

Besøgte Cambodia og stederne:
Phnom Penh, Det Hemmelige Fængsel, Killing Fields og lærte om Kmer Rouge.

Besøgte Bangladesh, hvor jeg mødte min gode kollega Kamruz fra min Kosovotid.

Besøgte Nepal, Katmandu og fik set en masse seværdigheder.

Det var en tur, hvor min "oplevelsesrygsæk" blev fyldt godt op.


August 2018 ## En meget tiltrængt ferie i Portugal

Det er næsten 1½ år siden, jeg har haft mere end 4 sammenhængende fridage, så nu bliver der forkælet med en uge i Lissabon.
Det var jo her Portugiserne drog ud fra i 1500-tallet for, med succes, at gøre krav på Brasilien - et andet af mine favoritlande.

Man opdager hurtigt, at Lissabon har en helt særlig rytme og sjæl.
Det er tydeligt, at det er herfra, at brasilianerne har smilene, atmosfæren og energien, som er noget helt særligt.

Desværre er de ikke helt så gode til at holde bygninger og monumenter ved lige, som f.eks. italienerne… Så må man blot overbevise sig selv om, at det, man ser, er autentisk...!


Maj 2017 - april 2018 ## Et år som udsendt i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund)

Så fik jeg også prøvet det: Grønlands østkyst - og så oven i købet et helt år.

Lad det være sagt med det samme: Det blev en helt fantastisk og uforglemmelig udstationering til det man kalder "Den Yderste By".

Her var fantastisk natur, men også stærke naturkræfter på spil.
Jeg mødte mange mennesker med hjertevarme og et rigtig godt lune.

Og så var der selvfølgelig også isbjørne.

Det var et år uden rigtig ferie eller ophold derhjemme - til gengæld havde jeg fornøjelsen af at få besøg af familien, her midt i polarområdet.


Januar - februar 2016 ## Silkeborg - Istanbul t/r i førerhuset på en flyttebil

En anderledes 14 dages ferie

Jeg har altid gerne villet køre "stor bil" eller, som det mindste, opleve, hvordan sådan et køretøj gebærder sig på landevej, motorvej m.v..

I slutningen af 2015 fik jeg kontakt til hr. Larsen.
Han er ansat som chauffør og flyttemand hos Silkeborg Flytteforretning.

Turen kom til at gå via Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Serbien, Bulgarien til Tyrkiet og samme vej tilbage (selv om vi forsøgte at få Rumænien under hjulene i stedet for Serbien på vej hjem).


Juni - december 2009 ## Udsendt i EU politi mission i Afghanistan

JUNI 2009 - så er jeg igen på farten.
Denne gang er jeg taget i EU politi mission (EUPOL) i Afghanistan. Et land som, i flere betydninger, ligger langt fra både Sydamerika, Kosovo og Grønland.

Vejret i Lashkar Gah lige nu: klik her

Du kan læse om mine oplevelser i Afghanistan under punktet udsendelser.

December 2009 - jeg er hjemme fra missionen i Afghanistan.


November 2008 - april 2009 ## Udsendt som "Vinterassistancemand" i Maniitsoq

November 2008 - jeg er på farten igen. Jeg er vendt tilbage til Maniitsoq i Grønland.

Hvor længe jeg skal blive her ved jeg ikke, men det kan maksimalt blive et halvt år.
Hold øje med mine foto-albums, der er allerede tilføjet et nyt album med billeder fra denne "vinterassistance".

April 2009 - jeg er igen tilbage i Danmark, bare for at holde lidt ferie (i Brasilien og huset ud til Borre sø), hvorefter jeg i begyndelsen af juni skal møde i København for at blive udsendt til Afghanistan.


Juni - oktober 2007 ## Udsendt som "Sommerassistancemand" i Maniitsoq

Juni - oktober 2007 - jeg er "på farten igen" - igen er det som "udsendt" - denne gang dog kun i 5 måneder.

31. maj 2007 kl. 0430 lukkede og låste jeg derhjemme, for 29 timer senere at ankomme til Maniitsoq (Sukkertoppen) hvor jeg skulle være i 2½ måned, og derefter 2½ måned i Nuuk (Godthåb).

Det endte dog med, at jeg tilbragte 5 måneder i Maniitsoq (og det fortryder jeg ikke).

Det eventyr skrev jeg selvfølgelig også lidt om - i form af en blog fra Grønland.

Denne blog er nu lagt ind som en integreret del af web-site under udstationeringer.


Marts - april 2016 ## Tur med rygsækken i Sydamerika

I marts og april 2006 tog jeg med rygsæk til Sydamerika for at besøge BRASILIEN og PERU.

Det skulle vise sig at blive den største ferieoplevelse jeg har haft indtil nu.

I Brasilien besøgte jeg blandt andet Iguacu vandfaldene og "Diamant Plateauet" samt flere andre vidunderlige steder.

Højdepunktet var dog nok det legendariske Machu Pichu i Perus Andesbjerge.
Læs min (ikke færdige) dagbog her.


November 2004 - november 2005 ## Udsendt til Kosovo i FN-mission

Fra november 2004 til november 2005 arbejdede jeg som Politimand under FN i KOSOVO.

Uden tvivl det mest spændende og udfordrende år i min tid i politiet.

Mødet med den fremmede kultur, skarpe kontraster mellem grimt og smukt, meget anderledes arbejds- og leveforhold, samt kolleger fra næsten hele verden viste sig at blive en uforglemmelig oplevelse.

Du kan få et ret nuanceret billede af dette "underlige land" og mit liv dér, ved at læse om min tid i KOSOVO under udstationeringer.


1999 ## Humanitær transport Oustruplund til Lugoj i Rumænien

I august måned 1999 fik jeg, sammen med en god ven og kollega tilbud om at køre en HUMANITÆR TRANSPORT til et børnehjem i Lugoj, Rumænien.

Transporten bestod af en legeplads, doneret af den amtslige institution, Oustruplund i Kjellerup. Under hele turen, der tog en uges tid, førte vi udførlig logbog.

Det viste sig at vi begav os ud på en tur med udfordringer, vi ikke havde forestillet os.

Læs logbogen fra det intense liv i lastbilens førerhus her på siden.


1961 ## Mordbrand i Serup

Natten til den 25. april 1961 blev to ældre mennesker, Olga og Niels Friborg, offer for en MORDBRAND i landsbyen Serup ved Silkeborg.

Friborg var kommunekasserer og lå inde med sognets pengekasse, som blev stjålet i forbindelse med mordet. Den forfærdelige hændelse vakte stor bestyrtelse og sorg på egnen. Hvordan sagen fandt sin afslutning, fandt jeg ud af ved at gennemgå originalsagen på politistationens gamle, støvede arkiv på loftet.

Læs en fyldestgørende beretning under punktet diverse.