topheader01.jpg

VELKOMMEN TIL MIT "OPLEVELSES UNIVERS"

Ganske kort om mig:

Jeg er Peter Pedersen, født i 1958, bosiddende i Silkeborg, hvor jeg arbejder som politiassistent.
Jeg er fraskilt og har to børn, født i 1985 og 1987.

På mine "gamle dage" har jeg vist for alvor fået lyst til oplevelser og eventyr.
På de følgende sider vil jeg delagtiggøre interesserede i nogle af mine senere års oplevelser.
Det vil dog også være muligt at læse om andet, jeg på én eller anden måde har været involveret i.

Jeg håber nogen vil finde fornøjelse i at bladre rundt på siden.
Samtidig vil jeg blive glad for kommentarer via e-mails.

God fornøjelse, og husk:

"DET ER BESVÆRET VÆRD AT DRØMME"

 

JUNI 2009 - så er jeg igen på farten.
Denne gang er jeg taget i EU politi mission (EUPOL) i Afghanistan. Et land som, i flere betydninger, ligger langt fra både Sydamerika, Kosovo og Grønland.
Vejret i Lashkar Gah: klik her - eller her
Du kan læse om mine oplevelser i Afghanistan under punktet udsendelser.

December 2009 - jeg er hjemme fra missionen i Afghanistan.

November 2008 - jeg er på farten igen. Jeg er vendt tilbage til Maniitsoq i Grønland. Hvor længe jeg skal blive her ved jeg ikke, men det kan maksimalt blive et halvt år. Hold øje med mine foto-albums, der er allerede tilføjet et nyt album med billeder fra denne "vinterassistance".

April 2009 - jeg er igen tilbage i Danmark, bare for at holde lidt ferie (i Brasilien og huset ud til Borre sø), hvorefter jeg i begyndelsen af juni skal møde i København for at blive udsendt til Afghanistan.

 

Juni - oktober 2007 - jeg er "på farten igen" - igen er det som "udsendt" - denne gang dog kun i 5 måneder.

31. maj 2007 kl. 0430 lukkede og låste jeg derhjemme, for 29 timer senere at ankomme til Maniitsoq (Sukkertoppen) hvor jeg skulle være i 2½ måned, og derefter 2½ måned i Nuuk (Godthåb).
Det endte dog med, at jeg tilbragte 5 måneder i Maniitsoq (og det fortryder jeg ikke).

Det eventyr skrev jeg selvfølgelig også lidt om - i form af en blog fra Grønland.
Denne blog er nu lagt ind som en integreret del af web-site under udstationeringer.

 

 

I marts og april 2006 tog jeg med rygsæk til Sydamerika for at besøge BRASILIEN og PERU.

Det skulle vise sig at blive den største ferieoplevelse jeg har haft indtil nu.
I Brasilien besøgte jeg blandt andet Iguacu vandfaldene og "Diamant Plateauet" samt flere andre vidunderlige steder.
Højdepunktet var dog nok det legendariske Machu Pichu i Perus Andesbjerge.
Læs min (ikke færdige) dagbog her.

 

Fra november 2004 til november 2005 arbejdede jeg som Politimand under FN i KOSOVO.

Uden tvivl det mest spændende og udfordrende år i min tid i politiet.

Mødet med den fremmede kultur, skarpe kontraster mellem grimt og smukt, meget anderledes arbejds- og leveforhold, samt kolleger fra næsten hele verden viste sig at blive en uforglemmelig oplevelse.

Du kan få et ret nuanceret billede af dette "underlige land" og mit liv dér, ved at læse om min tid i KOSOVO under udstationeringer.

 

 

I august måned 1999 fik jeg, sammen med en god ven og kollega tilbud om at køre en HUMANITÆR TRANSPORT til et børnehjem i Lugoj, Rumænien.

Transporten bestod af en legeplads, doneret af den amtslige institution, Oustruplund i Kjellerup. Under hele turen, der tog en uges tid, førte vi udførlig logbog.
Det viste sig at vi begav os ud på en tur med udfordringer, vi ikke havde forestillet os.

Læs logbogen fra det intense liv i lastbilens førerhus her på siden.

 

Natten til den 25. april 1961 blev to ældre mennesker, Olga og Niels Friborg, offer for en MORDBRAND i landsbyen Serup ved Silkeborg.

Friborg var kommunekasserer og lå inde med sognets pengekasse, som blev stjålet i forbindelse med mordet. Den forfærdelige hændelse vakte stor bestyrtelse og sorg på egnen. Hvordan sagen fandt sin afslutning, fandt jeg ud af ved at gennemgå originalsagen på politistationens gamle, støvede arkiv på loftet.

Læs en fyldestgørende beretning under punktet diverse.