greenland04.jpg

Jeg har i 2 omgange været udstationeret i Grønland.

Første gang var i 2007, hvor jeg var så heldig at få en "sommerassistance" og skriver følgende som indledning:

For blot et par år siden havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg en dag ville finde mig selv i færd med at pakke rygsæk for at rejse til Grønland. Jeg har nemlig aldrig brudt mig om kulde og mørke dage.

Alligevel "kom jeg til" at sende en ansøgning om såkaldt "sommerassistance" ved politiet i Grønland.

At jeg dristede mig ud i at rejse til Grønland skyldes vist nok Søren, som jeg var sammen med i Kosovo. Han er vaske ægte dansker, men har været arbejdet og boet i Grønland i vist nok omkring 13 år.

Hans røverhistorier og fortællinger om menneskene og naturen deroppe, vækkede en vis nysgerrighed i mig.

Og når nu så muligheden pludselig var der, hvorfor skulle jeg så ikke ... ?

Ansøgning, samtale og brev om, at jeg var blandt de ca. 20 heldige, samt efterfølgende "Grønlandskursus", fik mig dag efter dag til at længes med spænding efter at komme af sted.

Måske fordi jeg, i modsætning til de fleste, ikke skulle have familie med, var jeg så heldig, at skulle stationeres to forskellige steder - Maniitsoq (Sukkertoppen) og Nuuk (Godthåb) med 2½ måned hvert sted.

Jeg havde en klar fornemmelse af, at grønlandskurset klædte mig godt på til opgaven. En skøn blanding af fagligt input og informationer om grønlændere, grønlandsk kultur, naturen, og de muligheder, den giver for oplevelser.

Og således gik det til, at jeg om morgenen den 31. maj kl. 04.30 låsede min yderdør i Svejbæk for at drage af sted mod 5 måneders oplevelser i ukendt land. Mens jeg gik ud til bilen husker jeg, jeg tænkte, at uanset hvad jeg vil synes om opholdet, så ville én ting være sikkert: Jeg ville være en del oplevelser og erfaringer rigere.


Anden gang var vinteren 2008 til 2009, hvor jeg i indledningen bl.a. skriver:

"Pludselig" befinder jeg mig i Grønland igen.
Hvordan det er gået til vil jeg komme ind på om lidt.
I tidligere artikler har jeg igen og igen prist den store lykke det er at rejse og opleve forskellige steder og kulturer. Denne gang er det ikke helt så lyst og ukompliceret som det plejer at være. Også det vil jeg vende tilbage til.

Jeg forlod Silkeborg mandag morgen den 17. november. Flyet til Sønder Strømfjord (Kangerlussuaq) afgik planmæssigt fra Kastrup omkring kl. 10 om formiddagen. Det var en flot tur med masser af skyfri himmel.

Cirka 4 timer senere startede problemerne. VI KUNNE IKKE LANDE på grund af isbelægning på langdingsbanen, som man ikke kunne få bugt med. Flyet blev dirigeret mod Island for at tanke og og efter en times tid der, fløj vi tilbage til Kastrup. Her landede vi præcis 12 timer efter vi var startet.
Alle blev indlogeret på hotel, og næste morgen prøvede vi igen.

Alt gik efter planen, og vi landede til tiden i Sdr. Strømfjord.
MEN PROBLEMERNE VAR IKKE OVRE AF DEN GRUND
Der var dårligt vejr på Grønlands vestkyst, så jeg kom først med fly mod Maniitsoq hen under aften. Netop som kaptajnen var ved at lægge an til landing blev vi sendt tilbage mod Sdr. Strømfjord da det var sat ind med islag i Maniitsoq.


Vil du vide mere - så prøv et par af menupunkterne.