grh01.jpg

Grønland

Sammenskrivning af "Bloggen" fra min sommerassistance

Efter at have delagtiggjort omverdenen i min dagbog fra Kosovo, erfarede jeg, at nogen forventer noget tilsvarende om mit ophold i Grønland.

Lad det være sagt med det samme: så omfattende bliver det ikke denne gang. Dels er det ret tidkrævende, og dels er det ikke min hensigt at føre så udførlig dagbod som jeg gjorde i Kosovo.

Nu ser vi, hvad der sker... Håber i hvert fald læserne vil få lidt fornøjelse ud af det.


Lad mig for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at der er visse ting, jeg ikke kan/vil komme ind på her.

Arbejdsmæssigt vil jeg naturligvis opleve ting, som ikke kan offentliggøres.

Meninger og indtryk om dette og hint, som jeg sikkert vil komme ind på er IKKE nødvendigvis faktuelle korrekte, men bygger alene på MINE (subjektive) erfaringer.

Udsigten fra min stue
Billedet her til venstre viser udsigten fra min stue - det ser da tåleligt ud, ikke??

 

Intro (Indledning)

For blot et par år siden havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg en dag ville finde mig selv i færd med at pakke rygsæk for at rejse til Grønland. Jeg har nemlig aldrig brudt mig om kulde og mørke dage.

Alligevel "kom jeg til" at sende en ansøgning om såkaldt "sommerassistance" ved politiet i Grønland.

At jeg dristede mig ud i at rejse til Grønland skyldes vist nok Søren, som jeg var sammen med i Kosovo. Han er vaske ægte dansker, men har været arbejdet og boet i Grønland i vist nok omkring 13 år.

Hans røverhistorier og fortællinger om menneskene og naturen deroppe, vækkede en vis nysgerrighed i mig.

Og når nu så muligheden pludselig var der, hvorfor skulle jeg så ikke ... ?

Ansøgning, samtale og brev om, at jeg var blandt de ca. 20 heldige, samt efterfølgende "Grønlandskursus", fik mig dag efter dag til at længes med spænding efter at komme af sted.

Måske fordi jeg, i modsætning til de fleste, ikke skulle have familie med, var jeg så heldig, at skulle stationeres to forskellige steder - Maniitsoq (Sukkertoppen) og Nuuk (Godthåb) med 2½ måned hvert sted.

Jeg havde en klar fornemmelse af, at grønlandskurset klædte mig godt på til opgaven. En skøn blanding af fagligt input og informationer om grønlændere, grønlandsk kultur, naturen, og de muligheder, den giver for oplevelser.

Og således gik det til, at jeg om morgenen den 31. maj kl. 04.30 låsede min yderdør i Svejbæk for at drage af sted mod 5 måneders oplevelser i ukendt land. Mens jeg gik ud til bilen husker jeg, jeg tænkte, at uanset hvad jeg vil synes om opholdet, så ville én ting være sikkert: Jeg ville være en del oplevelser og erfaringer rigere.