topheader01.jpg

Sydamerika i marts/april 2006

En gammel drøm om at opleve Brasilien og Peru blev til virkelighed, da jeg i marts/april 2006 drog af sted på en fire ugers tur mod dette enorme kontinent.
Der var nok at tage fat på, og lad det være sagt med det samme: "Jeg blev slet ikke færdig".
I tiden fra den 28. marts til 25. april begav jeg mig på en lille rundtur til Brasilien og Peru. Turen var en meget stor oplevelse på alle måder, og forløb i øvrigt helt uden uheld eller ubehagelige oplevelser.
Nu er det vel ikke nødvendigt at dedikere en dagbog til nogen, men hvis jeg skulle gøre det, må det blive til min geografilærer, Aksel Pedersen og nu afdøde engelsklærer, Per Lørup fra Jetsmark centralskole.
Aksel Pedersen er direkte årsag til, at jeg lige siden jeg var dreng har haft en drøm om at opleve Brasilien. Jeg husker tydeligt de timer, hvor han fortalte om Brasilien. Det forekommer mig, at han altid talte om Brasilien, men det er nok snarere noget med erindringsforvirring. Men det er ganske vist, at jeg lige siden den tid har været besluttet på at opleve Brasilien.
Per Lørup var min engelsklærer. Jeg husker mest Per Lørup for at fortælle vittigheder og være morsom på anden måde. Det forekommer mig også, at han ofte var fraværende. Alligevel formåede han at lære mig så meget engelsk, at jeg selv nu – mere end 25 år senere kan begå mig på engelsk uden problemer.
Forud for rejsen havde jeg brugt 2-3 måneder på intens planlægning.

Er du interesseret i at læse mere? Så værs'go og klik Jer omkring.


Logbog om en humanitær transport til Lugoj i Rumænien

Denne "LOGBOG" omhandler hændelser og episoder, tanker og følelser, som opstod i forbindelse med transporten af legepladsen fra Oustruplund, Kjellerup til Lugoj, Rumænien og retur i den gode Scania 82M, af besætningen døbt "WALHALLA". Opkaldt efter en tysk kommune, vi kørte igennem på vej sydover.
Afleveringen af LOGBOGEN skal ses som en tak til Oustruplund for den mulighed vi fik for at få en oplevelse for livet, samt den tillid I gav os, da I betroede os den store opgave at bringe legepladsen sikkert til Lugoj. Vi håber, at så mange som muligt har lyst og får fornøjelse af at læse, hvad vi oplevede.
I erkendelse af, at man skal gribe en chance, når den opstår, var vi ikke sene til at sige: ”ja tak”, da vi fik tilbudet om at køre lastbilen.
Ingen af os havde nogen sinde før kørt bil -og slet ikke lastbil- syd for Flensborg, men det var der jo ingen grund til at reklamere med, for sæt nu I havde fået kolde fødder, og fundet nogle andre til at køre.
Hvis vi på forhånd havde vidst, hvilke problemer/udfordringer, vi ville støde på undervejs, havde vi måske heller ikke haft modet til at tage den lange tur.
I bakspejlet er denne tur da også blevet et godt eksempel på, at de fleste problemer kan løses, næsten uanset, hvor store de synes at være, når man står i dem til halsen.

Er du interesseret i at læse mere? Så værs'go og klik Jer omkring.