topheader01.jpg

Logbogen del 1

Søndag 8. august 1999:

Afgang fra Serup kl. 20:45. Fartskiverne blev omhyggeligt udfyldt. Lastbilens kilometerstand blev aflæst til 433.098 km .
Rørende farvel med vores familier. Det var næsten som om vi skulle ud på en lang og farefuld ekspedition.........
PEP var første chauffør, og udnævnte straks sig selv til kaptajn....
Som noget af det første aftalte vi at overholde gældende køre -hviletids regler. Her under var vi enige om, at såfremt føreren blev træt, skulle vi holde passende pauser.
Vi aftalte i øvrigt, at der skulle skiftes chauffør, straks efter askebægeret (og det var stort) var fyldt.
Kursen sat mod Padborg, hvor speditionspapirer skulle afhentes på et kontor i toldområdet.
Lastbilen virkede god og stabil, om end vi naturligvis ikke var dus med den - endnu.
PNJ ville selvfølgelig vædde om, hvor mange gange vi ville blive standset af myndighederne på vores vej. PEP var optimist og holdt på, at vi ikke ville blive standset overhovedet - bortset fra grænseområderne.
PNJ holdt på, at vi ville blive standset een gang eller mere.
---
Ankomst Padborg kl. 23:20. Havde lidt problemer med at finde speditionsfirmaet. Spurgte om vej, men kunne stadig ikke finde det rette sted. Ville spørge om vej i endnu en bygning, hvilken viste sig at være den vi søgte.
Fik alle nødvendige told papirer udleveret efter at have svaret på spørgsmål om lastens vægt...?
Uden at blinke med øjnene blev den oplyst til at veje 6.000 kilo.
På spørgsmålet om, hvor mange kolli, det drejede sig om, stillede damen ved skranken sig tilfreds med et svar om, at lasten alene var læsset “hulter til bulter”.


Mandag 9. august 1999:

Afgang Padborg kl. 00:10. En meget formel men venlig tysk pasbetjent ønskede os “Gute fährt” efter at have kastet et hurtigt blik i vores pas. Kort efter rullede vi ind på DUBORGs parkeringsplads. Vi skulle jo have tobak og anden passende proviant med til den lange tur. Vi havde nok forestillet os, at en sådan grænsebutik havde døgnåben, men det var altså ikke tilfældet. Forretningen og hele området omkring den, var henlagt i fuldstændig mørke og stilhed. Desværre, ingen proviantProblemer med at finde tilbage til motorvejen. I mørket var det svært at hitte ud af, hvad der var syd og nord. Vi fandt det noget komisk, at vi allerede nu havde problemer med at finde vej - ud af Danmark. Hvad kunne det ikke ende med.
Var heldige med at finde op på motorvejens sydgående spor. Vi var på rette vej.
---
Kl. 01:15. Første rast. Holdt ind på en “Raststation” - vi ved ikke hvor, men manden ved skranken talte i hvert fald tysk. Vi var lidt sultne, og da vi ikke vidste noget om, hvornår vi igen fik mulighed for at spise, bestilte vi hver en “Carrywurst mit pommes”. Stærk men god.Der var ikke så mange lastbiler på vejen, som vi havde forventet. Vi havde nok -og godt for det- passeret grænsen som nogen af de sidste.
---
Kl. 04:12. Tissepause før Hannover. På rastepladsen, hvor der var mørkt som graven, var alle pladser optaget af lastbiler med mørklægningsgardinerne trukket for. Måtte holde på selve kørevejen. Mens vi stod og tissede og så på stjerner, startede en lastbil med et stort brøl. Han havde problemer med at komme forbi, og det skrald vi mente at høre, viste sig at skyldtes, at han havde ramt vores venstre sidespejl. Ingen skade sket - spejlet kunne rettes ind igen. Måske et varsel om, at det var en hård branche, vi var kommet ind i.
---
Kl. 06:20 - 07:00 Morgenmad ved Göttingen.
---
Kl. 09:25 - 09:50. Tissepause på Röhn tankstelle, ca. 50 km . nord for Würtzburg.
---
Kl. 10:55. På A3, ca. 70 km før Nürnberg blev vi overhalet af en bil med stort skilt i bagruden "LKW-kontrolle". Bilen holdt sig i passende afstand foran os, men nogle hundrede meter før en rasteplads skete, hvad vi frygtede: Stopskiltet kom ud ad vinduet!!!
PEP havde allerede tabt væddemålet fra aftenen før.
En typisk tysk ordensmagt henvendte sig til føreren (PEP) med anmodning om at se “Papire, Ausweis, Schreiber (fartskriver) med mereHan var endvidere meget interesseret i, hvad vores last bestod af (han var ikke tilfreds med at se, at det meste var træ). Vores evner i ud i det tyske sprog var ikke nok for ham, men heldigvis var vi forsynet med vores sorte mappe med alle tænkelige (og utænkelige) papirer. Vi viste ham til sidst den tegnede model at legepladsen, samt speditionspapirerne, hvoraf det fremgik, at der var tale om humanitær hjælp. Med en let hovedrysten og et overbærende smil hilste han os “Auf Wiedersehen”.Vi talte om, at der var to muligheder: Enten var tingene i orden, eller også havde Herren opgivet at finde ud af, hvori denne noget specielle transport bestod.


Kontrol af papirer i Tyskland
---
Kl. 12:00. Tankede 200 liter diesel (svarende til ca. 5 km/l) før Regensburg. Efter tankning parkerede vi lastbilen længere fremme, godt gemt af vejen mellem de helt store trucks. Da vi gik tilbage, blev vi mødt af en spejdende medarbejder, der ville vide, om det var os, der havde tanket. Vi kunne selvfølgelig ikke finde på at benægte dette, men vi forstod på hans ordvalg og mimik, at det var særdeles upassende, at vi var kørt fra selve tanken, uden først at betale.
Altså: Vi var under mistanke for at ville stikke af fra regningen, og den noget spidse herre holdt os under skarp bevogtning, indtil vi havde betalt hos tankpasseren...
Spiste frokost i cafeteriaet ved siden af, mens vi grinte meget og fantaserede om, hvor stor panik vi nok havde skabt hos den lidt ældre herre ved kassen, da han havde set, vi kørte væk fra hans synsfelt.
---
Kl. 14:30. Lidt efter Regensburg opnås den første kontakt med Danmark (=Helle) via telefon. Der var problemer med at få Oustruplunds SIM-kort til at fungere, så vi måtte bruge PNJ´s i første omgang. Oustruplund-kortet blev dog åbnet senere på dagen.

- - -

Logbogen, næste afsnit - tryk her