DET BRÆNDER!!!
Vejret var klart. Der blæste en kraftig vind fra sydøst og klokken var lige ved at være syv om morgenen, da en ung landbrugsmedhjælper blev opmærksom på, at det brændte i tagskægget på Friborg's hus. Han var i færd med at tromle på en mark, der tilhører tyrestationen, "Skovly".
Han løb straks over til huset, og gennem det åbenstående soveværelsesvindue, så han, at det netop i soveværelset brændte kraftigt. Gennem et andet vindue så han ind i stuen, der også var kontor, men her var der ikke ild. Kun tæt røg. Den unge mand bed mærke i, at der ikke var gardiner for vinduerne i stuen og der var ingen blomster i vinduet, hvilket der plejede at være.
Snarrådigt løb den unge mand til yderdøren, idet han ville ind og se, om der var mennesker i huset. Yderdøren var lukket, men ikke låst. På grund af tyk røg kunne han ikke trænge ind i huset, så han råbte flere gange på Friborg.
Der blev ikke svaret.
Hurtigt løb han tilbage til tyrestationen, hvorfra der blev ringet efter brandvæsen og politi.
Da brandvæsenet fra Kjellerup nåede frem kl. 07:15 var taget styrtet sammen, og hele huset stod omspændt af flammer.
Ingen havde da set noget til Niels Friborg eller hans kone.
Under brandslukningsarbejdet meddelte brandfolkene, at to lig befandt sig i det brændende hus.
Først i løbet af formiddagen var ilden helt slukket, og da blev liget af Niels Friborg fundet liggende på gulvet i stuen, mens Kirstine lå død på gulvet i soveværelset. Endvidere hæftede man sig straks ved, at pengeskabet i stuen stod på klem, og at nøglen sad i låsen.
En del mennesker var kommet til stedet hidkaldt af branden, og politifolkene var allerede begyndt at foretage indledende afhøringer af de tilstedeværende.
Man hæftede sig således ved, at ingen af de indebrændte røg tobak. Ildens opståen kunne derfor ikke skyldes uforsigtighed med rygning i sengen eller lignende.
Men det mest bemærkelsesværdige var dog stadig den kendsgerning, at nøglen til pengeskabet sad i låsen. De afhørte, som kendte Friborg, udtalte alle, at Friborg ALDRIG lod nøglen sidde i låsen. Blot han skulle vende sig bort fra pengeskabet blev dette låst, og nøglen stukket i lommen.
Ingen troede heller på, at ildens opståen kunne skyldes for eksempel en skorstensbrand. Da vinden blæste kraftigt fra sydøst, kunne det næppe være muligt, at ilden, som forklaret af anmelderen, ligesom var startet i den sydligste del af huset. Skorstenen var nemlig placeret cirka midt på taget.
Da pengeskabslågen kun havde stået på klem under branden var indholdet næsten intakt. Den pengekasse, som efter det oplyste skulle være i selve pengeskabet var der også, men selv om ingen umiddelbart var klar over, hvor mange penge Friborg lå inde med, undredes man dog over, at der kun var nogle få kronestykker, men ingen pengesedler.
Således var det nærliggende at få mistanke om, at der kunne ligge en forbrydelse bag branden.
Det største problem i den forbindelse var umiddelbart, at man stod med et gerningssted, som var brændt ned til grunden. Det måtte forudses at blive en overordentlig vanskelig opgave at få klarlagt, hvorvidt branden skyldtes en forbrydelse, en fejl i el-installationer, antændelse i forbindelse med kakkelovn, komfur, eller lignende.
Det blev naturligt nok besluttet at tilkalde politiets tekniske afdeling og Retsmedicinsk Institut. Endvidere befandt politiets rejsehold sig i anden anledning i Silkeborg, så de blev ligeledes sat på sagen fra første dag.
Teknisk afdeling gennemgik brandtomten millimeter for millimeter, og alt, hvad der eventuelt senere kunne tænkes at få betydning for sagen, blev fotograferet, analyseret og opmålt. I alt 121 forskellige effekter blev sikret og medbragt fra brandtomten og gemt i tilfælde af, at de senere kunne få betydning for sagen. Retsmedicineren foretog ligsyn på stedet inden der på nogen måde blev rørt ved ligene, og derefter blev de transporteret til Århus Retsmedicinske Institut for nærmere obduktion.
Allerede samme dag fremkom der en erklæring fra retsmedicineren i Århus. Han havde blandt andet konstateret, at Niels Friborg havde kulilte i luftvejene, og at han således sandsynligvis var død som følge af røgforgiftning med efterfølgende forbrænding. Sagen blev dog yderligere mistænkelig derved, at man under obduktionen havde fundet et hul i tindingen. Man konkluderede, at der var en mulighed for, at denne læsion var bibragt før døden og forbrændingen, og i så fald med kraftig stump vold.
Imens disse undersøgelser blev foretaget var adskillige politifolk beskæftiget med afhøringer af slægtninge, bekendte og omboende.
Under disse afhøringer fremgik det blandt andet, at enkelte beboere i og omkring Serup havde bemærket røg fra Friborg's hus allerede ved sekstiden denne morgen. Ingen havde dog tænkt nærmere over dette, idet man antog, at der blot var tale om skorstensrøg, der lagde sig som et tæppe om huset.
Til gengæld fik politiet det klare indtryk, at Friborg ikke stod op før ved syvtiden hver morgen. Han havde den faste rutine, at han da gik ud efter brænde, for derefter at tænde op i kakkelovnen og komfuret for at lave morgenmad til sig selv og sin hustru.
Da Niels Friborg blev fundet kun iført natskjorte, var de afhørte også sikre på, at han ikke først havde låst yderdøren op for at hente brænde eller lignende. I så fald ville han bestemt have haft sit arbejdstøj på.
Når afhøringerne kom ind på det faktum, at nøglerne efter branden blev fundet siddende i pengeskabet, var alle enige om, at dette umuligt kunne skyldes en forglemmelse fra Niels Friborg's side.
Han glemte ganske enkelt ikke den slags.
Familien Friborg's nærmeste udtalte tillige, at det var "en ufravigelig regel, at nøglen til pengeskabet lå under hans hovedpude om natten."
At landbrugsmedhjælperen, der opdagede branden, havde bemærket soveværelsesvinduet stod åben, var der ikke noget unaturligt i. Friborg's sov nemlig altid med vinduet stående på klem, så man kunne ikke deraf slutte, at en eventuel gerningsmand var brudt ind den vej.
Som timerne skred frem stod det mere og mere klart, at man efter al sandsynlighed stod over for en ganske forfærdelig forbrydelse. En forbrydelse, der til med ville blive overordentlig svær at opklare.
Uheldige omstændigheder gjorde, at politiet efter få dage fattede mistanke til en ung mand fra byen. Han blev derfor anholdt og sigtet for drabene, og senere varetægtsfængslet.
Lykkeligvis blev det dog ret hurtigt bevist, at han intet havde med forbrydelsen at gøre.
--
Politiet stod på bar bund…….