Mine Facebook opslag om livet i Columbia i 2022
18. oktober 2022:
KONTRASTEN ER TIL AT FÅ ØJE PÅ - når man følger lidt med i føljetonen om forbud mod afvaskning m.v. af motorbådene i Silkeborg, og samtidig færdes i en colombiansk landsby i Sydamerika.
Silkeborg kommune har for nylig vedtaget nye retningslinjer for vask m.v. af både i motorbådsklubbens hjemstavn, Indelukket.
Ud over forbud mod afvaskning m.v. at både i havnen, hedder det (iflg. Midtjyllands avis) i reglerne bl.a.:
”Sejler man en tur, må man gerne tage en spand vand og en svamp og vaske støv og mågeklatter af båden eller tørre skidt og støv af med en klud, som bortskaffes som affald.
Vandet i spanden skal hældes i toilet/vask, som leder vandet til rensningsanlægget.
Er der olie på båden, må man tørre det af med en klud og bortskaffe det som affald.”
Nej, selvfølgelig skal vi ikke forurene. Og nej, det, der ses på billederne her, er ikke i orden.
Når man drister sig til at spørge lokale i denne colombianske landsby, om deres mening om udledning af spildevand, forurening af naturen og CO2 udledning m.v., lyder svaret nogenlunde sådan her:
”Jo, vi har hørt at det ikke er så godt, men her har vi rigeligt at gøre med at tænke på at skaffe mad på bordet”
Så kan man godt føle, at der er temmelig langt til Indelukket i Silkeborg, og Nordeuropa for dem sags skyld.
Det giver mig en følelse af, at vi har lidt for travlt med at pudse egen glorie og frelse verden i stedet for at hjælpe andre lande til at gøre en indsats der, hvor det virkelig kan batte noget.
NB: jeg har intet ”i klemme” vedr. sejlads på søerne.
(Læs teksten til billederne i sliderne herunder)
Lige ved broen ligger et af byens tre autoværksteder.
Her findes ingen olieudskilleranlæg, eller opsamling af forurenet vand efter bilvask.
For nyligt skred noget af den forurenede brink ned i floden efter kraftig regnvejr.
På billedet ses nyt spildolie på vej ned i floden.
Her ses selve værkstedet. Bemærk suppen, der er en blanding af olie og vand efter bilvask.
Til venstre ses den rende, der leder det overflødige olie og vand direkte ned i floden.
2. november 2022
VERDENS MINDSTE FUGL PÅ FODDERBRÆTTET. Kolibrierne kan ikke stå for den lille, farvestrålende, vandautomat, fyldt med sukkervand, og drikkenipler, der forestiller blomster. De små fugle flyver i pendulfart til og fra denne livgivende ”blomst”. Til gengæld giver de os beskuere, mulighed for at betragte dette enestående lille væsen, der, alt efter arten, kun vejer lidt over 2 gram
Kolibrien er den eneste fugl i verden, der bevidst, kan flyve baglæns. Det skyldes de meget hurtige vingeslag - op til 80 i sekundet.
Selv om deres hjerte slår med op imod 1.200 slag i minuttet, giver de ikke udtryk af at have stress eller for højt blodtryk. De giver sig god tid til at suge det lækre sukkervand i sig, selv om vi sidder kun 2-3 meter fra dem.
Videoen her et optaget i morges med telefonens superslow funktion. Det må være derfor det ser ud som om kolibrien er lidt langt væk. Men prøv evt. selv at zoome lidt ind
4. november 2022
Køre- hviletiderne skal jo overholdes.????
Afmærkningen er også i orden: "ADVARSEL - TUNG LAST
16. november 2022
GENESYN MED WILLYS
Ved 2. verdenskrigs slutning havde USA en stor overproduktion af den legendariske jeep, med kælenavnet WILLYS. Den colombianske regering købte et stort antal til en meget god pris, men det bemærkes, at disse jeeps ikke blev brugt til militære formål.
WILLYS blev meget hurtig populær blandt kaffebønderne i de bjergrige kafferegioner, hvor det var det eneste køretøj, der kunne forcere det ellers umulige terræn.
Hurtigt fik jeepen kælenavnet, "mulas mecánicas" (det mekaniske muldyr).
I Colombias kaffehovedstad, Sevilla, er WILLYS den dag i dag meget tydelig i bybilledet. Den bliver i stor stil brugt som almindelig personbil, og som arbejdsredskab i kaffe- og bananplantagerne, hvor hverken traktorer eller moderne 4-hjulstrækkere kan klare sig.
I folkemunde hævdes det stadig, at hvis man havarerer med sin ”almindelige” bil, ringer man blot efter en WILLY.
WILLYS, med den officielle betegnelse ”M38”, er også forfader til den senere model, ”M151”, som vi kender fra blandt andet Vietnam krigsfilmene.
Et lille, lokalt WILLYS værksted. Bag døren så jeg karburatorer og dele til gearkasser med videre.
Omvendt Danmark bruges biler med gule nummerplader til privatkørsel, mens biler med hvide nummerplader er til firmabrug.
WILLYS med gule nummerplader er derfor i højere kurs, da de ikke har kørt op og ned af bjergskråningerne, læsset med kaffe og bananer.
.....ligesom her. Og så holdes der øje med, hvad der sker i gaden
Det påstås, at en WILLYS kan laste op til 2.000 kilo bananer eller kaffe. Til sammenligning kan en Toyota HiLux legalt laste 1.200 kilo
I Colombia går man ikke så højt op i, hvorvidt vægten af lasten er lovlig eller forsvarlig.
Et kig ned i motorrummet forklarer måske, hvorfor WILLYS stadig er going strong: Enkelt og robust. Man får fornemmelse af, at alt kan repareres med en svensknøgle, en skruetrækker, og lidt ståltråd.
19. april 2023
LANDSBYEN SUCRE – EN ÆGTE TIDSLOMME
Landsbyen Sucre, ligger på den østlige bred af Cauca-floden, små 100 kilometer nord for millionbyen, Medellin i Colombia.
Når man kommer fra storbyen til Sucre, er kontrasterne til at få øje på.
Bortset fra at stolene udenfor den lille kro på byens torv, er af plastic, er det som om, der ikke er sket nogen nævneværdig udvikling, siden byen blev grundlagt i sidste halvdel af 1700-tallet. OK, det skulle da lige være, da den farvestrålende Chiva (en karakteristisk sydamerikansk bus, dekoreret med farvestrålende motiver) kørte igennem byen, lastet med bananer og få passagerer. Og en farvestrålende væg med graffiti (det kan jeg bære over med i dette tilfælde ??)
Alle husene her er opført i den kendte og farvestrålende kolonistil. Og de er velholdte.
Selv om det er midt på dagen/sidst på eftermiddagen, færdes der kun ganske få mennesker i gaderne. Hist og pist ses enkelte af landsbyens ældre, siddende udenfor deres hus, ligesom for at sørge for, at udviklingen ikke løber løbsk.
På torvet, lige ved siden af kirken, er et lille gadekøkken ved at gøre klar til aftenens ryk-ind. Enkelte kunder har allerede indfundet sig.
Det er steder som disse, hvor man et øjeblik får den tanke at ”her vil jeg gerne slå mig ned”. Her mærkes en ægte og vedvarende afslappethed.
Bor der virkelig mennesker i disse huse? Jo, ifølge en lokal, ældre mand, bor der cirka 1.000 mennesker i landsbyen, som, efter hans udsagn, er i langsom vækst, fordi folk fra storbyen har fået øje på dette lille paradis.
Min umiddelbare tanke er, at begrebet stress, næppe er en del af ordforrådet blandt folk i Sucre.
Se billederne og billedteksterne.
Indrømmet: Den motoriserede udvikling ser ud til at vinde indpas.
NB: Huset ligefremme på hjørnet er til salg, hvis du er interesseret.
Byens byggemarked. Her sælges ifølge teksten blandt andet reservedele til cykler og motorcykler, cement, kul, kemikalier til swimming pools, PVC-rør, fliser og olie.
Dagens menu:
Bønner (bønnesuppe)
Gryn med yoghurt eller .... mælk og honning.
Velbekomme.
