9. februar 2019

Blandt dagens mange højdepunkter var en tur forbi Bangladesh´s parlament, som ligger lidt uden for byens centrum.

Som det nok ses, så er det ret nyt, men en fantastisk flot og spændende bygning.

På grund af aktivitet i selve parlamenter, var det ikke tilladt at komme nærmere end dette.

Derfra kørte vi til det nationale monument for landets martyrer.
Monumentet er rejst for de over 1.000.000 mennesker, der døde i krigen for frihed i 1971.

En meget smuk plads, som tydeligvis besøges af rigtig mange bengalere.

Det blev mørkt inden vi nåede byen, men Kamruz ville nu gerne lige vise den bygning, han arbejder i. Den ligger i gåafstand fra deres hjem.
Det er da lidt sejt at arbejde for WHO, synes jeg.

I familiens stue hænger dette fotografi, som vel kan gøre de fleste lidt misundelige (på den gode måde).
I 2011 havde WHO i Dhaka besøg a selveste FN´s generalsekretær, Ban Ki-Moon, og ved den lejlighed trykkede Kamruz hånd med ham.
Hvem ville ikke være stolt af at have sådan et billede af sig selv hængende i stuen?

Herunder er der mulighed for at se flere videoer:
Dagens udflugt.
Lille evaluering af besøget i Dhaka.
Kamruz gi'r den gas på YouTube med sang.

Billede 1: En kæmpestor, flot plads, hvor de røde sten symboliserer al den blod, der blev ud gydt, og de små, grønne plæner symboliserer grave.
Billede 2: Samme set fra siden. De syv søjler symboliserer hver sin vigtige begivenhed under krigen i 1971.
Billede 3: Jeg synes det er "god stil" at arbejde for WHO i Bangladesh.

1.2.3.

I morgen tidlig går turen videre til min turs sidste stop – Kathmandu.

10. februar 2019

Jeg har åbenbart en god evne til at bosætte mig midt i det autentiske.
Jeg bor mindre end 1 minuts gang fra denne gade.
Det er tilsyneladende kendetegnende, at det er et meget farverigt folk.

Her er koldt.

I Kathmandu er der lige nu kun (kl. 22:00) 6 grader, men selv om det støver lidt, er luften dejlig frisk. Det er nok fordi byen ligger i 1.400 meters højde.

Og så skal jeg jo også til at vænne mig til temperaturen....
Jeg gik en kort tur i bydelen i eftermiddags, men ellers har jeg mest slappet af i dag.

Ved 20-tiden gik jeg dog ud for at få noget at spise. Og så startede eventyret:
Det var svært at finde et spisested, og det eneste jeg fandt var et pizzaria. Efter nogle dage med bengalsk mad trak det voldsomt i mig. Og så serverede de ovenikøbet Tuborg-øl.

På ethvert gadehjørne ligger et lille tempel (oftest meget mindre end dette).
Tit er det ligesom en åben kælder i gaden - men lille-bitte.
Og så dufter det altid af røgelse omkring de steder.

På vejen hjem faldt jeg over det ene lille buddhistiske ”tempel” efter det andet. Det må jeg udforske lidt mere de følgende dage.

Jeg hæftede mig også ved, at gaderne var fulde af meget smukke kvinder – eller rettere: kvinder i meget flotte kjoler.
Jeg var nødt til at standse en lille gruppe og komplimentere dem.
Og så fik jeg at vide hvorfor. Åben billederne for at se…

Det er sandt nok: I mange år har jeg taget billeder af typiske vinduer og døre fra de steder, jeg har været.
Jeg forestiller mig altid, hvad der mon foregår bag ruderne og dørene.

Der er nok ikke ret mange af jer, som ved, at jeg har ”noget med vinduer og døre”?
Jeg har et bjerg af fotos med vinduer og døre fra mine rejser.
Det kan tyde på, at den samling bliver en del forøget her fra byen…
Da jeg kom til min gadedør, faldt jeg i snak med min logiværts far, som introducerede mig til en helt fantastisk oplevelse, som jeg vil fortsætte med at udforske i morgen…

Snart sengetid nu…..

Jeg mødte snesevis af kvinder, klædt så smukt som disse.
Til sidst måtte jeg simpelthen standse nogen og spørge.
Anledningen var et bryllup i kvarteret. 
NB: Jeg fik selvfølgelig lov til at tage billedet. De hvide prikker i luften, er støv fra gaden.