PEP i Kosovo - en dagbogsberetning fra Peter Pedersens ophold som udsendt "politier" i eks-Jugoslavien

PETER’S KOSOVO-dagbog

Kosovo betyder "De Sorte Fugles Land" - underforstået Solsortelandet.

Her til venstre: Kort over Kosovo

I Kosovo bor der skønsmæssigt ca. 2.000.000 indbyggere.
Landet er geografisk ca. 1,5 gange så stor som Sjælland, eller ca. 160 km fra nord til syd og ca. 150 km fra øst til vest.
Hovedstaden hedder Pristina og ligger lidt nordøst for midten. Den har skønsmæssigt 200.000 indbyggere. Arbejdsløsheden vurderes til at være mellem 50% og 65% - afhængig af, hvor i landet man befinder sig.
Møntenheden er den velkendte Euro.

Det frarådes at drikke vandet direkte fra vandhanen, men det kan uden problemer anvendes til madlavning og tandbørstning.

Herunder finder du en grundigere redegørelse om landet, dets historie og skæbne, samt forklaret, hvorfor dansk politi er at finde i Kosovo.

OM MIN MISSION I KOSOVO

De interesserede kan her læse dagbogen fra mit "eksil" I Kosovo.

Jeg kan dog ikke love, at den bliver opdateret hver dag - langt fra.
Dels vil der næppe være "nyheder" HVER dag, og dels har jeg ikke mulighed - eller tid - til at komme til en computer hver dag.

For dem, som læser dette med kritiske briller vil jeg gøre opmærksom på, at det skrevne ikke nødvendigvis er fakta, men en beskrivelse af begivenhederne, forholdene og arbejdsbetingelserne set med MINE øjne.

Skulle noget at det skrevne virke anstødende på nogen, vil jeg for en god ordens skyld bede Jer huske på, at dette på INGEN måde er tilsigtet.

Lidt historie:
Missionen i Kosovo har fået navnet: UNMIK: United Nations Mission In Kosovo.

Hvorfor er FN i Kosovo?
Kosovo ligger i det sydlige Balkan, godt lukket inde mellem Serbien mod nord og øst, Makedonien mod syd og Albanien og Montenegro mod vest.
Kosovo er ikke et land eller en nation, men nærmere en region, beliggende mellem disse lande..
Med denne geografiske placering kan man vist godt sige, at der ikke kan forventes den store økonomiske, politiske og moralske støtte og stabilitet fra nabolandene.

Historisk set har Kosovo heller ikke været noget stabilt og fredeligt område. Faktisk har "landet" været præget af ufred siden det 6. og 7. århundrede. Siden den tid har albanere og serbere stridtes om, hvem der først beboede landet.
Mange slag er siden da udkæmpet om "retten" til at herske i området.
Efter Tito’s død i 1980 brød et længe ulmende had ud i lys lys lue i hele Balkan. Sidst i Kosovo.

Kosovo’s indbyggere bestod af ca. 80% albanere og 10% serbere (resten var blandede befolkningsgrupper)
Serberne havde igennem de seneste generationer tilkæmpet sig al magt. De sad på alle politiske poster. Militæret, politiet, statsadministrationen, virksomhedsejere, læreanstalter m.m.m., var fuldstændig styret af serbere.
De albanere, der havde arbejde disse steder, blev fyret og børnene blev nægtet adgang til skolerne m.v.

Albanerne dannede en form for "sub-nation" med uofficielle skoler m.v. Langsomt opstod der en passiv modstandsbevægelse mod det serbiske samfund. Klart med det formål at få albanerne tilbage til indflydelse.

En vis berygtet herre, præsident Slobodan Milosevic opfordrede serberne til væbnet kamp mod albanerne, så de een gang for alle kunne blive sat på plads.
I 1998 begyndte det serbiske politi og militær en ganske forfærdelig udrydelse af albanere, og da Milosevic nægtede at indlede fred, startede Nato den 24. marts 1999 bombardementer af serbiske politihovedkvarterer og andre vigtige samfundsinstitutioner.

De serbiske magthavere blev drevet ud af landet. Forinden destruerede de alle offentlige dokumenter (folkeregister og andre nationale oplysninger) og de fleste ting, der angik infrastrukturen. Da serberne forlod landet tog de alt med af værdi (fabriksmaskiner o. lign.)
På samme tid begyndte FN, OSCE og en lang række humanitære institutioner at operere i Kosovo.
Genoprettelse af politisk stabilitet, offentlige institutioner, huse og landsbyer og etablering af sikkerhed og fred står øverst på dagsordenen nu.

Dansk politi’s (og politi fra mange andre FN nationer) opgave er nu at udføre alle former for politiarbejde, sideløbende med at opbygge og uddanne en helt ny politistyrke.

Noget albanerne ikke havde adgang til før 1999..