Logbogen del 6

Onsdag den 11. august 1999, fortsat . . .

---
Og så var der det med den famøse solformørkelse. Som forventet hjemme fra, skulle vi jo se solformørkelse, nu da vi alligevel skulle opholde os lige midt i dens centrum. Vi havde dog regnet med, at vi ville have været der noget (meget) før, end tilfældet blev.
Problemet var, at himlen var dækket af tykke skyer, og kraftige vindstød blæste ligefrem blade af træerne. Det her tydede mere på at ende i et voldsomt uvejr.
Nello var den største optimist. Han fastholdt, at der var en god chance for, at solen ville bryde igennem skyerne. Det var hans erfaring, at vejret tit skiftede omkring kl. 13:00, så hvorfor skulle det ikke også blive tilfældet på en så speciel dag.
Efter frokosten gik vi tilbage til administrationsbygningen (fremover kaldet stuen - for det blev vores stue), og i takt med at klokken nærmede sig 13:40, kom der flere og flere huller i skyerne. En del havde sat sig til rette foran et lille fjernsyn. De havde åbenbart opgivet at opleve solformørkelse live, men Valli kom med beskyttelsesbriller, så vi måtte ud på terrassen og håbe på en mulighed for at få et glimt af solen.
Og hvad skete? Skyerne begyndte at fortrække, og pludselig kunne vi gennem beskyttelsesbrillerne se, at månen begav sig ind foran solen.

Da solen næsten var dækket, var der ikke sket nogen ændring i belysningen, så PNJ var ved at indgå et væddemål med Valli om, at det der med, at det skulle blive mørkt, var en stor løgn. Det vides ikke med bestemthed, om de nåede at vædde, inden det i løbet af ganske få sekunder blev mørkt som natten.

Solformørkelse
Det var en ubeskrivelig fornemmelse, og på en gang grinede og måbede vi alle sammen.

Klokken var da nøjagtig 13:57.

Kl. 13:59 blev det lige så hurtigt lyst igen. I det fjerne skræppede nogle ænder, og fuglene i træerne sang i vilden sky, som var det daggry.
Og denne verdensbegivenhed stod vi midt i. Blandt søde, rare, fremmede mennesker, som vi allerede syntes at have kendt i lang tid.
Straks månen havde forladt solen, trak skyerne sammen igen, og regnen silede ned. Luften var varm og lummer, så jeg måtte simpelt hed smide min svedige T-shirt, og lade regnen køle min overkrop. Det duede bare.
Og så var det sengetid.
I en skolestue, lige ved siden af stuen, stod to dejlige, lokkende, nyredte senge.
To minutter senere sov vi begge.

Vores logi

Sidst på eftermiddagen blev vi vækket fra en dyb søvn. Et dejligt, forfriskende bad gjorde godt. Vi spiste aftensmad i ”Kindergarten”, og derefter kørte vi sammen med Nello, Valli og Viorel (Bossen i køkkenet) til byens torv. I denne uge var der byfest, så der var masser af boder og telte på Torvet. Vejret var mildt og dejligt. Vi fik serveret et par forskellige øl af fra det lokale ”Timisoara-bryggeri”, især den mørke var god. Torvet var sort af mennesker, og der var en stemning i lighed med en dansk byfest som for eksempel Riverboat og Ildfestregatta.