11. februar 2019

Måske er det uetisk at bringe dette billede af nogen, som ikke aner, at de står model. Men blot for at illustrere, at Kathmandu er overbefolket af turiser, og engelsksprogede reklamer. Mens jeg tog dette billede blev jeg selv overfaldet af en, som ville sælge trekking-tur


I dag bliver I fri for video, skønt jeg selvfølgelig har optaget et par rigtig gode nogen - synes jeg da selv.

Tidligt i formiddags tog jeg en taxi ind til indre by.
Man kan jo ikke há været her uden at have set bymidten.

Det var faktisk et lidt trist besøg. Turismen har taget fuldstændig over.


Sådan ser bredden desværre ud til Bagmati floden.
Jeg forestiller mig, at al lortet bliver skyllet væk når regntiden kommer. Hvor havner det så???


KONSTANT blev jeg antastet af folk, som tilbød trekking-turer, taxikørsel, massage, souvenirers, eller blot tiggede om penge.

Og så var hver 10. person i gaderne vesterlænding.

Hotellernes facader var opført som billige kopier af tempelindgange, og dørmændene stod og lokkede folk ind i restauranterne.

Jeg vendte så ret hurtigt næsen hjemad, med kamera i den ene hånd og bykort i den anden.


Porten til "min" bydel. Lige inde bagved faldt jeg i snak med en kioskindehaver som var meget ivrig efter at udveksle synspunkter om vores respektive lande.


Ved byporten til Lalitpur, hvor jeg bor, trængte jeg til en forfriskning, og hvor er verden da fuld af tilfældigheder.
Nu havde jeg passeret hundredvis af kiosker i løbet af dagen, og netop den, hvor jeg så valgte at spørge efter noget drikkeligt, talte indehaveren engelsk.

Det viste sig tilmed, at han har en søster, som bor i Danmark…..!


Og på den måde kom vi så til at sidde og snakke på hver sin omvendte sodavandskasse.
Øllet (ved min venstre side) smager i øvrigt rigtig godt......


Turen tilbage til hotellet var en spadseretur på 7-8 kilometer, men hvad gør det.
Kathmandu skiller sig på flere måder ud fra de andre byer på min rejse.
Blandt andet er her ikke nær så beskidt i gaderne, selv om der er langt til nordeuropæisk standard.
Det sås især, da jeg krydsede broen over Bagmati floden. Den bliver tydeligvis, og desværre, brugt som losseplads.

Trafikken er slem på visse steder, men ikke noget der tilnærmelsesvis minder om de steder, jeg netop kommer fra.

Som nævnt, så en bydelen fyldt med kunstnere, som laver religiøse Buddha figurer m.v..
Jeg ved ikke, hvem de afsætter dem til, men jeg har ikke en eneste gang været ude for, at de har henvendt sig til mig med salg for øje (jeg kan ikke udstå påtrængende sælgere).


Resten af turen hjem var en stor eventyrrejse igennem små gader, hvor der laves, og sælges Buddhafigurer, og - naturligvis, fristes jeg til at sige- det ene smukke tempel efter det andet.

Jeg nåede lige nøjagtig hjem, som mørket faldt på.


I øvrigt, så blev den oplevelse, jeg satte næsen op efter i går udsat til i morgen eftermiddag.

NB: inden jeg skiltes fra taxachaufføren i formiddags, aftalte vi at mødes på samme sted i morgen tidlig. Han vil så køre mig en 4-5 timers tur uden for byen, hvor vi skal besøge en landsby. Jeg har bedt ham finde et sted, hvor der IKKE kommer turister…

12. februar 2019

Vidste du det?:
Nepal er blot cirka 3½ gange så stort som Danmark, og har omkring 28.500.000 indbyggere. Det officielle sprog, nepali, tales at lidt under halvdelen af befolkningen.
Og hold nu fast: Ud over nepali, tales der i dette relativt lille land 52 (to-og-halvtreds) forskellige sprog. Det svarer vel nogenlunde til, at folk i Silkeborg, Herning og Viborg skulle tale 3 forskellige sprog…
Religionen er mange steder en blanding af hinduisme og buddhisme, hvilket ses på symbolerne i f.eks. de talrige templer.


Mange steder, hvor der var en ledig plet jord, blev der dyrket grøntsager, eller også stod der et par geder og gumlede i nedfaldne blade fra træerne.


”Min” chauffør havde i dag fået til opgave at køre mig til en landsby, cirka en times kørsel sydvest for Kathmandu.
Han var tilmed bedt om at finde en landsby, hvor livet leves autentisk, og hvor sandsynligheden for at rende ind i en turist ville være meget minimal.

Det blev så til Pharping.

Det var en stor succes, for jeg mødte en by, og nogle mennesker, som lever livet i et helt andet gear.


Synes bare jeg var nødt til at stjæle dette øjeblik (håber så at bilens håndbremse er trukket)


Der hørtes stemmer bag vinduerne, lyden af legende børn, eller folk, som blot sad ude i solen og snakkede.
Næsten overalt hørtes lyden af en håndværkers hammer eller en hane, der galede.
Det var helt igennem det, jeg havde forestillet mig – og ønsket mig – af dagens udflugt.

Og HELT uden turister i sigte.

I dag slipper I ikke for en video:

. . . . . og et par afsluttende billeder slipper I heller ikke for:

Billede 1: Ingen særlig forklaring. Jeg synes bare det er smukt og farvestrålende.
Billede 2: Helt igennem typisk billede fra byen. Og alle steder osede det af "intet hastværk".
Billede 3: Nåh ja, så er der jo lige det der med vinduerne (den mappe er blevet godt suppleret de sidste par dage).

1.2.3.