31. januar 2019

Chinook helikopteren er en gammel svend, men still going strong. Den blev hovedsagelig brugt til troppetransport og transport af forsyninger.
Det var i øvrigt også sådan en, der var mit foretrukne transportmiddel i Afghanistan.


Dagens højdepunkt var besøg på Krigsmindemuseet for Vietnamkrigen. Det blev en større oplevelse, end jeg havde regnet med – og meget rørende. Jeg gik faktisk derfra, inden jeg havde set det hele.
Jeg blev simpelthen mæt af de forfærdelige historier.
Det er svært at forstå, at det blot er 45 år siden, at disse grusomheder fandt deres afslutning.

Jeg vidste godt (mest fra spillefilm), at det var slemt, men virkeligheden har tilsyneladende været langt værre, en den værste film.
Grusom tortur, nedslagtninger af børn, og afbrænding af hele landsbyer, for blot at nævne en lille smule af amerikanernes grusomheder.

Denne lille Cesna (kusinen til den, jeg selv har fløjet lidt i), blev hovedsagelig brugt til "spejderopgaver", men havde også en lettere bevæbning.


En overset, måske næsten glemt, del af krigen var amerikanernes brug af forskellige kemiske våben.
Den dag i dag fødes der mennesker med handicaps og deformiteter. Alt sammen på grund af den gift, der blev spredt dengang.
Pol Pot-tilhængere og Vietkonger var nu ikke bedre. De torturerede og dræbte hinanden.
Det hele er dokumenteret meget overbevisende i et yderst moderne museum – i øvrigt fuldt ud anerkendt af amerikanerne.
Jeg kunne godt gengive nogle af krigsfotografierne fra museet, men jeg synes faktisk ikke det er egnet til dette forum.
Derfor blot et par fotos af isenkrammet, som var udstillet udenfor.
Der findes en smule forklaring til billederne herunder, hvis du åbner.

Bell (Huey) helikopteren er en legende. Den kunne flyve alle steder, og lande alle steder, og blev brugt til både rekognoscering, kamp, og evakuering. Også legendarisk fra alle "Vietnam-filmene".
Blot fordi jeg synes den næse er så smuk.
Det er vist unødvendigt at nævne, at det er et bombefly...

1. februar 2019

I dag ville jeg lave ingenting. De seneste dage har jeg gået så meget, at benene trængte til hviledag. Jeg sov lidt længe, og gik på gaden for at spise sen morgenmad. Derefter slentrede jeg ned til floden, hvor jeg filmede noget af al det plastik, flamingo og renovation, som flyder forbi.


<<<--- Det er forfærdeligt at se på..


Men så kom der en mand, som var meget ivrig efter at jeg skulle med ud at sejle en tur på floden.
Pris DKK ca. 150 for en time – men så var der heller ikke andre med en mig.

OK, om jeg sad på en bænk, eller i en båd, kunne jo være lige fedt, så jeg lod mig overtale – ikke mindst fordi han lovede at vi skulle se flot natur, palmer og bananer og ………..

2. februar 2019

Jeg synes jeg oplever så meget, som jeg gerne vil dele med omverdenen, men jeg ved godt, at det bliver lidt af en tidsrøver for jer, så hvis i scroller videre, er det helt forståeligt.
Nedenfor har jeg linket til 2 videoer, jeg har optaget.
Sammen med en tilfældig amerikaner besøgte jeg i dag det område (Cu Chi), hvor Vietnameserne gemte sig i årevis i underjordiske gange og rum.
Amerikanerne kunne ganske enkelt ikke finde Vietnameserne, som f.eks. formåede at lede røgen fra deres køkkener ud, et helt andet sted end der, hvor køkkenet var.
Meget spektakulært.
Det var meget bevægende, men desværre var det lidt svært at tage sigende billeder, fordi alting er så tæt, snævert og mørkt.
Vores guides forældre opholdt sig det meste af 5 år i disse tunneller, og deres ældste datter er født i det underjordiske, hemmelige sygehus.

Helt fantastisk dag (se evt. videoen nedenfor).

Der er også et besøg hjemme hos guidens forældre midt ude i junglen.

Herunder billeder som illustrerer indretning og funktion i en underjordisk by.

Jeg har også en video, hvor jeg har forsøgt at koge min første uge sammen til nogle minutters fortælling.

I morgen tidlig tager jeg en bus til Cambodia, så mon ikke I hører fra mig igen om et par dage.