4. februar 2019

I går ankom jeg med bus til Phnom Penh.

Et helt typisk billede af sådan, som det så ud langs vejen fra den cambodjanske grænse til Phnom Penh.

På turen gennem landet, blev jeg meget forbavset over, så fattigt og beskidt her ser ud.

Det blev først lidt bedre, da vi ankom til det indre Phnom Penh, hvor temperaturen døgnet rundet er 30-35 grader.

En tuk-tuk chauffør kørte mig til min lejlighed.
Han foreslog samtidig, at han i dag skulle tage mig med til Det Hemmelige Fængsel (S-21) og Killing Fields.
Alt sammen historien om torturen og folkedrabene under borgerkrigen i 1975-1979, begået af De Røde Khmeres (Khmer Rouge), der var ledet af Pol Pot.

Med min tuk-tuk chauffør (har endnu ikke lært hans navn) til frokost ved Killing Fields.

Hele verden vendte det blinde øje til, indtil Vietnam invaderede landet, og drev De Røde Khmer på flugt i januar 1979.

Nogle af lederne er senere fanget og stillet til ansvar for deres grusomheder.

På under 5 år blev hver 4. indbygger dræbt af en landsmand.
Det er da uhyggeligt.

Af én eller anden grund, har jeg aldrig vidst så meget om denne sorte plet i verdenshistorien. Måske fordi jeg selv blot var i 15/20-års alderen, men måske også fordi vi ikke hørte så meget om det dengang.

Hvad med jer? Hvad husker I?
Desværre fik jeg problemer med kameraets SD-kort, det er dog afhjulpet nu.

Min gode tuk-tuk ven bad om 22 USD = 150 KR for hele dagen (09:30 – 17:30). Han kommer og henter mig igen i morgen tidlig og tager mig med på flere eventyr.
Spændende.

5. februar 2019

Hver eneste aften på min tur har jeg sagt til mig selv: ”Nu kan det ikke blive vildere!” Men det kan det åbenbart. 
Jeg har været MEGET heldig med min faste tuk-tuk chauffør, som jeg langt om længe kan huske navnet på, (Thearea).
Han taler forståeligt engelsk og fortæller gerne landets, og sin egen, historie, og det er meget spændende at høre om Cambodjas lidelser gennem generationer. Her har jo været enten krig eller borgerkrig i flere generationer i træk.
Også i dag har, takket være Thearea, været så fuld med oplevelser, at det er umuligt at fortælle om det hele.
I flæng nævnes: Uafhængighedspladsen, Nationalmuseet, City Market (dem har jeg set nogle stykker af nu), og to templer.

I det ene tempel lavede jeg en lille video. Det var en fuldstændig surrealistisk oplevelse.
Det håber jeg videoen giver en fornemmelse af.

Hvis du også gerne vil se, hvordan jeg bor, så kan du kigge med her:

Billede 1: I Nationalmuseet er det meste ældgamle Buddha-figurer. Der var dog også denne flydende bolig, som har tilhørt en vigtig munk. Meget dekorativ.
Det var for sent, da jeg så det lille skilt med "No Photo".
Billede 2: Inderst inde i Wat Langka Templet (Cambodjas ældste), sad selveste Buddha, omgivet af velduftende røgelse og blåt neon.
Jeg tror nu ikke, han har været omgivet af neonlys altid......
1.2.

Thearea er vist lidt overrasket over, at jeg ikke vil gí slip på ham.
Han havde ikke rigtig flere forslag til, hvad vi kan køre rundt at se.

Men der havde jeg på forhånd udtænkt en plan:

”I morgen skal du køre mig 2 timer væk fra byen. Find en typisk landsby, hvor det er helt utænkeligt at vi møder en turist. Det må gerne være i nærheden af Mekong-floden – men ikke et must.”
”Yes Mr. Peter, I will take you somewhere to a simple village, where we will have a traditional lunch”

Nu må vi se, hvad det udvikler sig til – det bliver jo min sidste hele dag i Cambodja.