13. februar 2019

Dette er så det sidste indslag fra min rundtur i et lille hjørne af Asien.

Det var så her, jeg indtog min morgenmad hver morgen. Indrømmet: jeg var lidt betænkelig for hygiejnen, men omeletten og teen var god. 
Køkken og "restaurant" var ét og samme lokale, og for at sige det, som det er: her har ikke været gjort rent meget længe.


I Kathmandu har jeg boet i bydelen, Patan, som udgør det sydøstlige hjørne af byen.
Meget autentisk, og fyldt med atmosfære og venlige mennesker.
Ud over min ganske udmærkede lejlighed, har jeg ligesom haft tre faste holdepunkter ind imellem mine udflugter:

    1. Stedet, hvor jeg spiste morgenmad. Et lille snusket, beskidt og mørkt sted, som ville blive lukket øjeblikkeligt, hvis de danske veterinærmyndigheder kom forbi (se billedet). Men det var her, jeg kunne få en omelet, og så var teen fantastisk.
    2. Det andet holdepunkt var et tempel (Rudra Varna Mahavihar), som ligger ét minuts gang fra min lejlighed. Der kom jeg i god snak med den munk, som forretter ritualerne igennem dagen. Templet er opført i det 6. århundrede. Sjældent har jeg fornemmet sådan en sjælero og ærefrygt, som når jeg satte mig på bænken derinde. Det gjorde jeg mindst 2 gange om dagen. Frygt ikke – jeg er ikke ved at konvertere til buddhisme.
    3. Min gade, og tilhørende sidegader, hvor der udspiller sig et fantastisk, autentisk og farverigt handelsliv. Her har den kommercielle turisme endnu ikke fundet vej hen.

Det er svært at slutte denne fantastiske beretning, men lad mig sige, at det har været intet mindre end en succes.
Solen har skinnet på mig på hele turen. Både bogstaveligt og i overført betydning.

Mit råd til jer, der vil rejse og opleve det autentiske: køb en billet til destinationen, men planlæg ikke noget på forhånd.

Eventyret ligger lige for dine fødder, hvis du åbner øjnene – og munden.

Tak til jer, der kiggede med.
”Farvel” video kan ses her:


. . . . og så lige 7 billeder til at afslutte denne del:
Mit smukke tempel, som emmede af atmosfære, røgelse og fred og ro.
Overalt er der træudskæringer med fantastiske, små detaljer. For eksempel disse dyrehoveder. Dem er der i hundredvis af hele vejen rundt, og ikke to er ens.
I dagtimerne er døren åbnet til det aller helligste. Her sidder Buddha i al sin magt og vælde.
Her har kun munken og andre betroede adgang - og først efter at have vasket tæerne.
I mit lille nærområde er der den ene håndværker efter den anden, som laver religiøs kunst.
Det er IKKE beregnet for turister.
Jeg blev ikke antastet én eneste gang med bøn om at købe noget.
Andre sælger søde sager, Néscafe eller postevand i Cola-flasker
Rigtig mange butikker har gjort noget særligt ud af facaden.
Det er de faktisk rigtig gode til.
Når man færdes i en handelsgade, er det først og fremmest farverne, man lægger mærke til.
Folk her ser ud til at gøre meget ud af deres udseende.

13. februar 2019

Nu har I jo stiftet bekendtskab med min ven, Kamruz Zaman. Jeg fortalte jer, at han også er en god sanger - og I har formentlig set hans egen YouTube video (hvis ikke, så prøv linket i del 3 i denne beretning). 
Lad mig dele dette opslag fra hans arbejdsplads, hvor man i dag fejrer forårets komme. Se hvor farvestrålende en fest, de holder. Og så synger Kamruz naturligvis én af sine sange.



14. februar 2019

Som jeg har sagt så tit de sidste 3 uger: Eventyret ligger lige for foden af dig....
Det var nu ikke lige sådan her, jeg forestillede mig mit Asien-eventyr skulle slutte.

På grund af en 3 timers forsinkelse fra Kathmandu nåede jeg ikke flyet fra Delhi til Kastrup.
Det forlænger lige turen med to nætter, hvoraf den ene er med denne udsigt til afgangsterminalen i Delhi, fra mit hotelværelse.

Forsinkelsen bliver nu på i alt 36 timer - uden kontakt til min kuffert, så jeg lugter nok sjovt, når jeg ankommer til Billund.
Meeeeeen, der skal mere til at slå en gammel kriger omkuld.

Godnat.