Forberedelse og planlægning

I tiden fra den 28. marts til 25. april begav jeg mig på en lille rundtur til Brasilien og Peru. Turen var en meget stor oplevelse på alle måder, og forløb i øvrigt helt uden uheld eller ubehagelige oplevelser.

Nu er det vel ikke nødvendigt at dedikere en dagbog til nogen, men hvis jeg skulle gøre det, må det blive til min geografilærer, Aksel Pedersen og nu afdøde engelsklærer, Per Lørup fra Jetsmark centralskole.

Aksel Pedersen er direkte årsag til, at jeg lige siden jeg var dreng har haft en drøm om at opleve Brasilien. Jeg husker tydeligt de timer, hvor han fortalte om Brasilien. Det forekommer mig, at han altid talte om Brasilien, men det er nok snarere noget med erindringsforvirring. Men det er ganske vist, at jeg lige siden den tid har været besluttet på at opleve Brasilien.

Per Lørup var min engelsklærer. Jeg husker mest Per Lørup for at fortælle vittigheder og være morsom på anden måde. Det forekommer mig også, at han ofte var fraværende. Alligevel formåede han at lære mig så meget engelsk, at jeg selv nu – mere end 25 år senere kan begå mig på engelsk uden problemer.

Forud for rejsen havde jeg brugt 2-3 måneder på intens planlægning.
Det betød en del for mig, at jeg selv skulle planlægge hele turen – ikke noget med rejseselskab, charter tur eller lignende. Jeg lånte lidt litteratur på biblioteket, men Internettet var klart min største research kilde. Det myldrer med brasilianske hjemmesider, rejsebeskrivelser og lignende, hvor man kan hente inspiration. I virkeligheden fandt jeg så mange informationer, at jeg til sidst begyndte at blive forvirret: hvad skulle jeg vælge til, og hvad skulle jeg vælge fra. Den ene lokalitet synes at være mere tiltrækkende end den anden.

Fra begyndelsen var en tur til Amazones en selvfølge (igen spillede Aksel en vigtig rolle), men paradoksalt nok blev den lokalitet fravalgt. Grunden var, at jeg en del steder læste, at Amazones ikke er varm…. Amazones er vanvittig varm (og fugtig), så hvis man ikke er sikker på at kan holde ekstrem varme og fugt ud, skal man være varsom med at rejse dertil.
I elvte time besluttede jeg mig således for at koncentrere mig om følgende steder: Foz do Iguaçu, vandfaldene i sydvest (takket være Dianas fantastiske stil om sin rejse dertil), Salvador cirka midt på kysten, fordi det nok er det kulturelle mest spændende sted (det var der spanierne for alvor slog sig ned i begyndelsen), Natal i det nordlige, lige under Ækvator, fordi det er i dette område man kan opleve endeløse hvide strande med palmer og altid godt vejr. Endelig fandt jeg ud af, at det er en ”must” at tage til Peru for at se og opleve ”Den glemte Inkaby”, Machu Pichu. Machu Pichu og Iguaçu vandfaldene er i øvrigt henholdsvis nr. 7 og 8 på en anerkendt ”Top-100 hitliste” over seværdigheder i Verden.

Jeg havde afsat fire uger til turen. Den eneste ”professionelle” hjælp, jeg benyttede mig af var hjælp til køb af flybilletter. Rejseselskabet, ”Jesper & Co.” fra Århus var ikke længe om at skaffe mig billige flybilletter til de forskellige destinationer. Egentlig havde jeg fra begyndelsen tænkt på at rejse med bus fra sted til sted. Det ændrede jeg dog hurtigt på. Efter at have kigget lidt på landkortet kunne jeg se, at der f.eks. fra Iguaçu til Salvador (nærmeste stop) er ca. 3000 kilometer. Tilsvarende fra Salvador til Natal er afstanden ca. 1000 kilometer. Der ville således gå alt for lang til med transport. Ikke at det ville være umuligt at rejse med bus. Brasilien har faktisk et særdeles veludviklet ”bustransport system”, endda med førsteklasses busser. Det viste sig også at være ret billigt at flyve indenrigs, hvis jeg hjemmefra havde købt såkaldte ”air pass”. Flybilletter: Sao Paulo, Iguscu, Salvador, Natal og retur til Sao Paulo kostede ca. 2500 kroner.

Inden jeg går til sagen skulle jeg måske lige introducere Brasilien – livsglædens land.
Det er en stor dreng, vi har med at gøre. Brasilien er 8.511.969 km2 stort og bebos af 171.000.000 mennesker. Der bor således 20 indbyggere pr. km2.
Til sammenligning er Danmark på 43.000 km2 og har en befolkning på 5.500.000, hvilket giver 127 indbyggere pr. km2.
I Brasilien skinner solen 2691 timer om året, mens vi i Danmark må nøjes med 1495 (ca. det halve)
Brasiliens valuta hedder Real. 100 kroner koster pt. 283 Kroner.

Nå, skulle jeg ikke se at komme sagen.