Portugal august 2018
Det er næsten 1½ år siden, jeg har haft mere end 4 sammenhængende fridage, så nu bliver der forkælet med en uge i Lissabon.
Det var jo her Portugiserne drog ud fra i 1500-tallet for, med succes, at gøre krav på Brasilien - et andet af mine favoritlande.
Man opdager hurtigt, at Lissabon har en helt særlig rytme og sjæl.
Det er tydeligt, at det er herfra, at brasilianerne har smilene, atmosfæren og energien, som er noget helt særligt.
Desværre er de ikke helt så gode til at holde bygninger og monumenter ved lige, som f.eks. italienerne… Så må man blot overbevise sig selv om, at det, man ser, er autentisk...!
Åbn de enkelte slides herunder - der gemmer sig måske en lille forklaring til det billede som bliver vist!!!
Det mest betydningsfulde hovedstrøg, fyldt med gøgl, restauranter, dyre butikker og... tiggere. Alle fortove her er belagt med terrasso. Det er flot, men meget glat.
Porten i baggrunden fører til havneområdet.
På havnen findes denne "landgangsbro". Skrift på pillerne fortæller (så vidt jeg forstår), at det var herfra portugiserne drog ud for at erobre verden. Dog næppe i de skibe, der ses i baggrunden.
En af de specielle seværdigheder i Lissabon er de legandariske sporvogne. Især linje 28 er kendt for at krydse byen fra øst til vest, gennem stejle gader. Lidt ligesom i San Francisco
Her fornemmes til en vis grad, at gaderne nogle steder er stejle. Selv en gammel sporvogn må lide den tort at bære kommercielle reklamer.
En anden sporvogn i en meget stejl gade. Jer, som har kendt mig i mere end 20 år vil vide, hvorfor jeg følte mig rigtig godt hjemme i dette kvarter...
Desværre mødes man overalt af fattigdom. Denne mand (nej, det er ikke de unge piger, I skal kigge på) sidder, trods alt, ikke blot og tigger. Han leder efter mønter og andet værdifuldt i revnerne i sporvognsskinnerne. Jeg så faktisk at han havde heldet med sig
Sporvognen indeni - ren nostalgi, med lædderstropper fra loftet.
Kom pludselig til at tænke på, om det hedder: sporskifte, skiftespor eller skifte spor....? Blot en tanke!!
21. august 2018
Når man rejser alene, kommer man lettere i kontakt med andre mennesker.
En amerikansk bofælle her på stedet introducerede mig til en lokal ejendomsmægler.
Han tog os med til en nærliggende by, Caiscas (Nok DKs svar på Gilleleje x 100).
Her skal du bruge minimum 50.000.000 DKK for at købe et hus på 1. parket.
Her forstår befolkning og turister at slappe af.
Stranden som sådan er ikke noget at råbe hurra for, og man kan godt sige, at man har udnyttet bebyggelsesgraden til det yderste.
Boulevarden gennem byen holdes ren og pæn. Det er ellers ikke kendetegnende ved gader og stræder på disse kanter.
Her er huset, vi fik forevist (dog ikke indeni). Ikke noget prangende udefra, men i baghaven er der trappe direkte til stranden.
Pris: 7.250.000 EUROSe din måske kommende sommerresidens: klik her
23.august 2018
Sidstedagen i Portugal gik til byen Sintra, som ligger lidt vest for Lissabon.
Det var her landets hersker i 1500-tallet byggede sit sted til at slappe af.
Landets spidser fulgte med, og dermed opstod et slags overklassesamfund på stedet.
Det er et af de steder, hvor Lissabons rige bor.
Seværdigheden er den gamle borgruin "Castelo dos Mouros" på toppen af bjerget ved byen, og blev bygget allerede i 800-900-tallet.
Det var en anstrengende omgang at klatre helt derop, men bestemt anstrengelserne værd.
Det var datidens hersker der synes han ville bygge et lille sted til at slappe af for det stressede liv i Lissabon
Kranen i baggrunden er vist ikke fra dengang
Cirka halvvejs oppe af vandrestien. Den tur trak tænder ud.
Her ved en af borgens indgange. Længere inde skulle man selvfølgelig betale for at se de bedste herligheder. Der var hundredevis af mennesker i kø, og amerikansktalende guider med højttalere. Den slags har jeg et anstrengt forhold til, så jeg listede ned igen
Her kan ses google-billeder fra stedet: klik her 
Typisk gade i den gamle bydel af Sintra. Der en egentlig en autentisk atmosfære, men turismen og det kommercielle har desværre taget over.
