6. februar 2019

Så fik jeg prøvet det med..

Når man beder sin guide om vise sig noget usædvanligt, så man jo spille med på legen...
På vores helt særlige udflugt i dag præsenterede han mig for ristede borebiller og dito frøer.
På første billede ses "kiosken", hvor der var nyristede borebiller, ristede, små frøer og ristede kakerlakker.
Jeg smagte kun borebillerne, som faktisk smager svagt af valnødder, og til frokost spiste jeg en stor grillet frø. Det smager som kylling.
Bemærk den stegte kylling blev serveret med fødder (og hoved).

Billede 1: På vores vej til det ukendte stoppe chaufføren pludselig ved en vej"kiosk". Her blev jeg præcenteret for borebiller (nederst til venstre), små frøer og kakerlakker. 
Jeg smagte kun billerne.....
Billede 2: Så ligger den lækre, nygrillede frø klar.. Noget af en overvindelse, men det smager faktisk af kylling, så det var ganske fint.
Billede 3: No comments - just eat.

1.2.3.

Hvis du vil se flere detaljer fra turen, kan du se videoen herunder.

I morgen fortsætter jeg til Bangladesh, hvor jeg skal mødes med, og bo hos, min ven fra Kosovo-tiden, Kamruz.

7. februar 2019

Genforening.

Efter næsten 15 år er jeg mødtes med min gode, gamle Kosovo kollega, Kamruz i hans hjemby, Dhaka, Bangladesh.

Det var et hjerteligt gensyn, som det nok kan ses.

Herom mere i morgen.

Nu er det godnat.

8. februar 2019

Så er den første hele dag i Dhaka gået, og allerførst vil jeg gerne præsentere min værtsfamilie. Fra venstre mod højre:

Kamruz, er nu ansat af FN og er ansvarlig for sikkerheden for WHOs medarbejdere i Bangladesh
Elmuz, søn og 15 år gammel. Går på engelsksproget skole, og vil gerne være IT-ingeniør.
Shilpi, er gift med Kamruz og holder hjemmet, hvilket hun gør rigtig godt.
Prottasha, datter og 19 år gammel. Bliver student i år, og vil gerne studere medicin i Canada.
Familien lever på 6. sal i en rigtig god ejendom. Der er 24/7 security ved gaden. Der er daglig hushjælp og privatchauffør i hverdagene.
Lejligheden er stor og rummelig, og sønnen har venligt udlånt sit værelse til mig.

I dag har Kamruz og jeg været på en heldagstur til ”Old Town”. Det er derfra videoen nedenfor stammer.
Det er et af de ”vildeste” steder, jeg nogensinde har været. Der er køretøjer og mennesker i alle afskygninger - overalt. Det er vist første dag på turen, at jeg ikke har set ét eneste menneske med vestligt udseende.
Selv om der, efter vores målestok, ser noget fattigt ud, så fortalte Kamruz, at menneskene i den del af byen tjener mange penge.
I øvrigt lever 43% af landets befolkning under FN´s fattigdomsgrænse, hvilket betyder, at de lever for mindre end 8,50 kroner om dagen.
En menig, senior politimand, som jeg, tjener ca. 2.500 kroner om måneden. Det er ikke meget – heller ikke i Bangladesh.

Lidt billeder fra dagen skal I da heller ikke snydes for.
Billede 1: Jeg skulle jo absolut há den obligatoriske Starbucks kaffekop med hjem som souvenier.
Billede 2: Jeg kan ikke huske, hvad det er for en bygning, men den ligger på vej ind til Old Town. Det er ligeså meget for, at der jo også skal være et par billeder af giraffen.
Billede 3: Kamruz er ved at há fået mig lært at tage selfies. Det er ikke så let med min finmotorik.
Billede 4: Man kommer jo ikke på besøg langvejs fra uden at have en behørig souvenir med.

1.2.3.4.