25.maj 2021
GRÆD IKKE FORDI DET ER FORBI – SMIL FORDI DET SKETE.
Mit femte Grønlandseventyr er nu slut, og i morgen rejser jeg hjem til Danmark.
Syv måneder i Verdens nordligste by, var endnu et ubeskriveligt eventyr – på alle måder.
Arbejdsmæssigt har det til tider været udfordrende, men overkommeligt.
På det personlige plan har det atter været meget berigende og lærerigt. Livet bliver virkelig sat i perspektiv, når man befinder sig heroppe.
Noget af det sidste, jeg oplevede, vil jeg nok fremover benævne som en top-3 oplevelse på mine ture til Grønland.
Jeg var så utrolig heldig at få mulighed for at komme på bygdetur med helikopter til to tilhørende bygder, Siorapaluk og Savissivik.
Vejret var bedst tænkeligt, og piloten den absolut bedste af slagsen, Jens Plough Larsen. Dertil kommer, at vi overfløj noget af verdens smukkeste, vildeste og mest jomfruelige natur.
Det lader sig ikke beskrive med ord – og end ikke i billeder, men jeg prøver alligevel.
NB: for en god ordens skyld vil jeg nævne, at der altså også blev udført regulært politiarbejde i bygderne
Billederne herunder kan "klikkes op i størrelse".
Billede 01: Hjælpebetjent Uumaaq Kristiansen og Sheriffen klar til afgang.
Billede 02: Første stop Siorapaluk - cirka 30 minutters flyvning mod nord i forhold til Qaanaaq. Det er Grønlands nordligste boplads, og her bor 48 sjæle - heraf 2 skoleelever.
Billede 03: Mon ikke børnene i Siorapaluk kan bryste sig af at have en legeplads med verdens bedste udsigt?
Billede 04: Blot én af snesevis af store, smukke gletschere. Det er her, de store isbjerge kælves/fødes
01.
02.
03.
04.
Billede 05: På en del af turen var jeg inviteret til at sidde ved siden af piloten. Det gjorde blot oplevelsen endnu mere unik
Billede 06: Det kan også være smukt, selvom man ikke flyver højt
Billede 07: Hvad skal man sige? Disse giganter sidder fast i isen, og venter blot på, at solen smelter havisen, så de kan flyde videre på deres rejse mod tilintetgørelse.
Billede 08: Fra Savissivik, som er stedet her omkring, hvor der fanges flest isbjørne.
Det er ellers dejligt at blive kløet på ryggen, men med denne her ved jeg ikke rigtig....
05.
06.
07.
08.
Billede 09: Isbjørneskind til tørre... Hvem ved, måske kommer der en interesseret køber forbi?
Billede 10: Blot et stemningsbillede.
Billede 11: Savigsivik har 50 indbyggere - heraf 4 skolebørn. Der vinkes til ære for sheriffens besøg.
Ja, jeg kan godt se, at der er fem børn på billedet, men den ene må være under skolealderen
Billede 12: Savigsivik er kendetegnet ved, at der er god afstand mellem husene. Bagest set satellit parabolen, og yderst til højre elektricitetsværket.
09.
10.
11.
12.
Billede 246 Sheriffens "patruljevogn" venter på signal til afgang
Her er en video med sammenklip fra turen:
28.maj2021
MISSION ACCOMPLISHED.
Endnu et fantastisk eventyr er slut.
Der kunne skrives tykke bøger om det, jeg har oplevet på mine ture til Grønland, og denne gang er ingen undtagelse – langt fra.
Startende med 3 måneders total mørke og ned til minus 39 grader celcius, lysets komme, og pludselig solskin døgnet rundt.
Hvem får mulighed for at besøge en fjerntliggende boplads, der er uden telefonforbindelse, internet og tv-kanaler?
Og vejen dertil er en køretur i bil på i alt 150 kilometer på havisen - med op til 800 meter vand under sig.
Forestil dig at flyve helikopter hen over noget af verdens smukkeste natur – i solskin og med snesevis af gletsjere og flokke af moskusokser på fjeldene.
Og ikke mindst: opleve et samfund i verdens nordligste by, der (vist nok) ikke kender til stress, og som taler et sprog, der kun beherskes af mindre end 1000 mennesker på kloden.
Jo, der er noget at være taknemmelig for.