4. maj 2017

Med et døgns forsinkelse (problemer med sigtbarheden) er vi ankommet til vores nye hjem i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund).

Vi blev rigtig godt modtaget.

Vi er blevet vist rundt i byen, og har brugt tid på at indrette huset, som er er meget bedre standard, end vi havde turdet håbe på.

Billede til venstre: Fra Island fløj vi med en 19 personers Twin Otter, skønt vi kun var tre passagerer.

Se billederne...

På grund af dårlig sigt måtte sidste etape udsættes til næste dag, så vi sov på "hotellet" i baggrunden.
Her køres helikopteren dog i stilling kort før take off
.
Helikopterpiloten forekom at være MEGET ung, men han gav os en helt fantastisk flyvetur fra Konstabel Pynt til Ittoqqortoormiit.
Selv Conni fra helt "oppe at køre" over den fantastiske flyvetur.
Her dukker byen op foran os.
Ikke så tosset, vel? Vores hjem og politistation er det grønne hus ved pilen.
Her er udsigten fra køkkenvinduet. Bjergene i baggrunden er den anden side af fjorden, som er 37 kilometer bred...

10. maj 2017

I Grønland må man kun køre med pigdæk indtil 1. maj.
Jeg har i dag fået en forespørgsel på dispensation for dette, men da kommunen ER begyndt at rydde sne, blev ansøgningen afslået....
Man kan vel lige så godt være lidt konsekvent fra starten

 

Selv her midt i maj måned er isen 100% sikker at færdes på

11. maj 2017

Nyt coverbillede til Facebook profilen.

12. maj 2017


14. maj 2017

Godmorgen fra Den Yderste By
Glædelig mors dag.

15. maj 2017

"Natten er vor egen", siger man. Her tilføjer vi: ".....men ikke ret længe"

Sol ned kl 00.51
Sol op kl 01.41

Nattens længde er 50 minutter. zzzZZZ godt

Billede herover er optaget "om natten".

19. maj 2017

På patrulje i fjeldet. Man skal jo lære sin politikreds at kende. Billeder herunder.

Billede 1: Reservebetjent Hans Henrik Arqe er en meget flink og sympatisk ung mand, som er født og opvokset på stedet.
Billede 2: På et af de højeste fjelde i Hvalrosbugten. Vores by anes for oven i midten af billedet.
Billede 3: Man bevæger sig ikke væk fra byen uden at have bjørneriflen med.

1.2.3.

19. maj 2017

Morgenstemning udenfor køkkenvinduet.

22. maj 2017

Politibetjent, "parkbetjent", og nu også "fiskeribetjent" (eller storfanger??). På min tur rundt i politikredsen passerede vi en tilfrosset sø, hvor nogen har lavet små huller, så man kan fiske. Sikke en debut jeg havde - en ordentlig fjeldørred

Billede 1: Vel ikke så sært, jeg ser fornøjet ud?
Billede 2: Isen er ca. 1 meter tyk, og det var ikke mere end lige til fisken kunne komme op igennem.
Billede 3: Her er beviset: 65 cm lang - bestemt ikke så dårligt.

1.2.3.