Artikel i Midtjyllands Avis den 30. marts 2020
skrevet af journalist Mathias Mark Iversen
Peter er betjent på Grønland: Her bestemmer naturen
Peter Pedersen fra Silkeborg er betjent på Grønland. Det giver mange fantastiske oplevelser, og så kan han lide, at man må leve livet på naturens præmisser.
Billedtekst:
Når det er rigtig koldt, tager Peter Pedersen politistationens isbjørnebukser på. Med dem på kan man hurtigt få varmen, selvom det er 30 graders frost udenfor. Foto: Privat
SILKEBORG/UPERNAVIK
Noget af det første, Peter Pedersen fra Silkeborg fortæller på en Skype-forbindelse fra den grønlandske by Upernavik, vidner om, hvor meget han holder af landet mod nord.
- Det er en del af rigsfællesskabet, så jeg ser det som alle danskeres ret at besøge Grønland.
Det er helt fantastisk heroppe, konstaterer han.
Jeg husker min første tur i fjeldene på Grønland. Der var så voldsomt stille og stort. Man kan se utroligt langt, fordi luften er så tør. Her fik jeg en fornemmelse af at være helt betydningsløs.
Siden da har Peter Pedersen været på Grønland fire gange. Alle gange har han brugt sin baggrund som betjent i Silkeborg og er indgået som en del af politistyrken på Grønland. Først to gange i Maniitsoq på vestkysten - også kaldet Sukkertoppen, og siden i Scoresbysund på østkysten, og nu Upernavik på vestkysten.
Her skal silkeborgenseren være frem til 1. juli.
Væk fra dagligdagen
Upernavik med 1100 indbyggere ligger 500 kilometer nord for polarcirklen. Derfor er det bidende koldt. For tiden sniger temperaturerne sig ned på 20 graders frost, og det er endda varmt for årstiden. Normalt fryser det 30 grader.
Byen er ikke stor, så Peter Pedersen kan nemt gå de 200 meter ned til politistationen fra sit hus.
- Nogen har bil eller snescootere til at komme rundt med. Men der er ikke nogen cykler, for bakker betyder, at det enten går op eller ned i byen, fortæller han.
Byen ligger på en ø med udsigt over havet, og den danske politimand har også været ude og fange torsk på isen. Om sommeren kan man sejle rundt mellem øerne.
For Peter Pedersen er en tur til Grønland som at komme væk og ned i gear i forhold til livet i Danmark.
- Man kommer væk fra dagligdagen, og det er sundt for os, tror jeg. Heroppe er der ingen grund til stress. Arbejdet kan selvfølgelig godt være stressende, men det er ikke svært, fortæller han.
Sjældne appelsiner og æg.
I byen er der én butik, og der handler indbyggerne, når de skal købe noget - uanset om det er rugbrød, mælk, tøj eller støvler.
Upernavik modtager varer fra skibe mellem maj og december. Men resten af året kommer der ikke skibe på grund af isen. Det betyder, at byens butik har et kæmpe lager, og at madvarerne er på frost.
- Det vænner man sig til, men jeg savner æg. Heldigvis kommer der nogle gange varer med fly. Så lyder det i byen, at der kan være æg eller appelsiner med, fortæller han.
Noget af det, Peter Pedersen holder af ved Grønland, er, at naturen bestemmer mere end i Danmark. Og det har grønlænderne det fint med.
- Når noget mangler på hylderne i Føtex i Danmark, er fanden løs. Her er der er en anden evne til at acceptere det. Her bestemmer naturen. Du kan vågne en dag og tænke, at du skal noget, men så er der snestorm. Det må man indordne sig efter. Jeg tror, det er meget sundt. Vi kan råbe, så højt vi vil, men der er ikke noget, du kan gøre ved det.
I perioderne på Grønland er der selvsagt langt hjem til familien i Danmark. Da det er dyrt at rejse til op til ham, får Peter Pedersen ikke så tit besøg.
- Jeg lider afsavn i forhold til familien, men jeg er også god til at fokusere på den opgave, jeg er i lige nu, siger han.
Peter Pedersen er en af to betjente på den lokale politistation i Upernavik. Der er tillige en kontordame, der hjælper med det administrative.
Sammen har de ansvar for politiarbejdet i byen og de omkringliggende ni bygder med samlet 1300 indbyggere. Selvom det lyder som et overskueligt område, er der 400 kilometer fra den nordligste til den sydligste bygd. Så der er megen rejsetid, og turen foregår med helikopter på de lange distancer.
Opgaverne minder på mange måder om det, han kender fra døgnrapporten i Silkeborg. Der er vold og husspektakler, og så er der flere krænkelser end i Danmark. Det er specielt børn, det går ud over.
- Det fylder for meget, uden at jeg skal gå i detaljer med det, konstaterer han.
Samtidig byder jobbet på helt andre opgaver. Politiet er den eneste myndighed i byen, der holder øje med dyrene. Det er specielt slædehundene, Peter Pedersen skal sørge for har det godt. Det er tillige politistyrkens ansvar, at kvoterne for isbjørnejagt overholdes.
Forskel på øst- og vestkyst.
I Upernavik forstår kun godt hver femte indbygger dansk. Derfor har Peter Pedersen en tolk med, når det kan lade sig gøre. Sproget volder nu ikke problemer, når han er ude alene, fordi grønlænderne lytter efter, hvad politiet siger.
- Kigger jeg til nogen, der spiller for høj musik, forstår de det, når der kommer en politimand. Og skal jeg afhøre nogen omkring en sag, aftaler vi, at de kommer ned på stationen formiddagen efter. Grønlænderne er meget autoritetstro, så på den måde er det nemt at være politimand, forklarer Peter Pedersen.
Tilbage på vestkysten ser han forskellen på, hvordan livet leves på de to sider af det store land. I Upernavik har indbyggerne en bedre økonomi, mens det er anderledes på østkysten.
- Her i Upernavik virker dørklokkerne, og folk går pænt klædt og har pæne huse, siger han om forskellene.
Der er heller ikke lige så mange udrykninger som i Scoresbysund. Faktisk ser han tilbage på sit år i Scoresbysund som det vildeste år i hans arbejdsliv.
- Der var 850 kilometer til nærmeste by, og der kom ikke forsyninger med skib fra oktober til august. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger han.
Coronavirus på Grønland.
Selvom der er langt til Grønland, er landet også i coronaberedskab. Grønlænderne er ikke så hårdt ramt som i Danmark, men landet har fået sine første 10 smittede. Grønlænderne må stadig samle sig i hjemmene, men byens museum og forsamlingshus er lukket. Og fra i dag, mandag, må man ikke rejse mellem byerne.
- Jeg har en veninde og hendes søn på besøg for tiden. Vi må se, om de kan komme hjem, når situationen er som nu, siger den danske betjent.
Og fortsætter coronakrisen frem til juli, hvor tjansen som betjent slutter, er det ikke sikkert, han kan komme hjem lige med det første.
Men indtil da nyder Peter Pedersen livet på Grønland. Et mere stille liv, hvor naturen bestemmer dagens gang.
