31. marts 2018
Forleden vågnede vi op til, at den is, vi har kørt rundt på, var brudt op.
Scoresby Hammekens mest sandsynlige forklaring var, at et isbjerg i nærheden f.eks. var væltet, og derved skabt så kraftige dønninger, at isen ikke kunne modstå det.
Videosekvens med isen i bevægelse kan ikke downloades fra Facebook som har linket.
15. april 2018
Isbjørnekvoten er opbrugt for i år.
Det betyder, at isbjørnene nu ikke længere bliver skudt i afstand fra byen, men igen får mulighed for at komme helt tæt på.
I dag fik vi besøg af en stor han-bjørn i den nærliggende bygd, Kap Tobin.
Jeg var ude og kigge på, da den blev jaget væk med skræmmeskud.
På vej hjem passerede jeg Aage Hammeken og hans hunde. DET er der stil over
28. april 2018
Lige om lidt er der gået et år, og derfor har vi de seneste dage haft travlt med at pakke (indtil videre 17 kasser). Men ind imellem sørger vi også for at udnytte den smukke natur og det gode vejr, som vi har lige nu. I dag kørte vi en tur til Kap Hope (en forladt bygd) Det var en tur på i alt 50 km på snescooteren. Der er altså utrolig smukt derude, hvor man får isbjergene helt tæt på.
Det gør blot synet endnu smukkere, med det blå vand og isbjergene, der flyder forbi.
Smukkere kan det vel ikke blive?
Måske var dette vores sidste udflugt på disse kanter.
5. maj 2018
MISSION ACCOMPLISHED
Hjemme igen - til familie, venner, grønne træer og marker.
Tak til ALLE i Ittoqqortoormiit for et uforglemmeligt eventyr.