Qaanaaq

18.november 2020

”FOR SIDSTE GANG” blev alligevel ikke ”for sidste gang.”

Jeg er netop ankommet til Qaanaaq i Grønland.
Qaanaaq er beliggende på 77 grader nordlig bredde, og har status som verdens nordligste by (nej, Longyearbyen på Svalbard har ikke status af at være en by).
Qaanaaq finder I ved den røde markering på kortet her til venstre.

Da jeg rejste fra Upernavik i juni, sagde jeg ellers, at det var min sidste arbejdsmæssige tur til Grønland.

Nu opstod der så pludselig, ud af det blå, muligheden for at tage tjansen som sherif i Qaanaaq.

Den mulighed kunne jeg ikke lade passere, så nu er planen, at jeg skal være her indtil udgangen af maj næste år.

Jeg skal nok forsyne jer med en opdatering nu og da.

28.november 2020

.......TRE UGER og mange timer senere....

Og som en klog mand sagde: "Ved ikke at give op nåede selv sneglen Noahs ark"
TIDSFORDRIV I QAANAAQ
……….og lidt at tænke over for dem, der stadig mener, at jeg ikke har for mange brikker at flytte rundt med
(Danish slang expression for someone who is not too clever)

11.december 2020

AT BLIVE SNYDT SÅ VANDET DRIVER er en kendt, gammel talemåde, som i mange sammenhænge stadig er højaktuel – i bogstavelig forstand.

I Qaanaaq drikker vi smeltet indlandsis. Og det i så store mængder, at det ovenikøbet kommer ud af vores vandhaner.

Hvem drømmer ikke om at få lov at drikke dette -måske verdens reneste- vand??

Jeg nyder det i hvert fald i fulde drag.

Derfor undrer det mig, at man i byens butik kan købe vand på flaske - ja faktisk forarges jeg.
På hylderne står der vand af fabrikatet DENICE, og ved kassen kan jeg se, at flaskerne også bliver solgt, og det til en pris af kr. 13,95 pr halvliter.
Det gjorde mig nysgerrig efter at se, hvad flaskerne i virkeligheden indeholder, for det måtte da være noget helt særligt.
Stor var min forundring, da jeg studerede deklarationen nærmere.
Vandet kommer fra en ganske almindelig vandboring i nærheden af Herning. Ved nærmere studier på internettet kan man ovenikøbet læse sig frem til, at vandet ikke er speciel sundt/rent.

Hvorfor i alverden skal det så transporteres til ”indlandsisens land”, hvor vi nok har noget af det bedste og reneste vand i verden?
Og hvad med miljøet? Boring, forarbejdning, tapning, emballering, skibstransport til Grønland m.m.

Hvis man regner på det, vil det for eksempel sige, at det vand I hjemme i Danmark bruger til at vaske gulv i, koster cirka kr. 30 pr liter, svarende til kr. 300 for en spand gulvvand…
Og sådan kan I selv blive ved med at regne videre…..

Verden vil bedrages.

PS: For my English speaking friends: "At blive snydt, så vandet driver" is a saying in which one describes being cheated - seriously.

Billede 1 - Udenfor byens vandværk ligger disse isblokke. De stammer fra indlandsisen, og bliver "indfanget" når de kommer forbi byen. De bliver herefter smeltet og brugt i byens vandforsyning.

Billede 2 - Mange tager noget af isen med hjem og smelter det for at have det dejligste, friske vand af indlandsis i køleskabet.
Bemærk det blålige skær. Det skyldes, at indlandsis er så komprimeret (hårdt sammenpresset), at der kun er få luftbobler deri, og derfor bevæger lyset sig anderledes deri (det var den ultrakorte forklaring)

Billede 3 -  Efter nogle timer kan man så tappe det dejligste vand, I kan forestille jer. Det er fantastisk at tænke på, at dette vand faldt som sne for måske mange tusind år siden - længe før CO2 belastning, pesticider og syreregn.....

Billede 4 - .....og så er det, jeg ikke kan forstå, hvorfor vi skal forurene ved at fabrikere plastikflasker og transportere ganske almindelig vand fra en brøndboring på den jyske hede helt til indlandsisens mekka. Og så til 30 kr. pr. liter.

Billederne 1 - 4 kan klikke op i størrelse i en lightbox.

1 2 3 4