17. marts 2018
Vi har haft besøg af min søn, Jakob Hofman Pedersen, hans kæreste, Helle Hollænder Laursen og børnebørnene Jeppe og Mads.
Det var, først og fremmest, dejligt at gense dem, men det var også en stor ære og glæde at vise dem en lille snert af vores hverdag her i den helt usædvanlige by, med nogle helt usædvanlige mennesker, i en helt usædvanlig natur.
VI tror på, at de fik en oplevelse for livet - det har vi.
Herunder følger en række billeder med separate forklaringer.
Jeg havde arrangeret en "far-søn" udflugt med overnatning.
Min allierede var den lokale Scoresby Hammeken, som har været fanger i mere end en menneskealder.
Turen gik til en fangsthytte på Kap Höegh, 2-3 timers snescooter kørsel mod nordøst
Billede 1: Et stykke nord for byen mødte vi Scoresbys bror, Hjelmer Hammeken , som var på vej hjem efter en 5-dages fangsttur med sine hunde. Han havde fanget 2 isbjørne. Kun skindene havde han med nu. Kødet var for tungt for hundene at slæbe på én gang, så det havde han gemt i en fangsthytte til senere afhentning. Han er i øvrigt den fanger i Grønland, som har fanget flest isbjørne: mere end 300...!
Billede 2: Da vi kom til hytten, var ruden i døren blæst ind, og gangen var HELT sneet til, så vi skulle først grave os ind. Selv i opholdsrummet var der sne på gulvet. Scoresby har selv været med til at bygge fangsthytten i 80-erne.
At ankomme til hytten og kæmpe sig vej ind, var fuldstændig som at være med i en film.....
1. 2.
Billede 3: Efter at have skovlet alt sne ud, fik vi gang i skibsovnen, og efter et par timer kunne vi begynde at nyde varmen. På skibsovnen smeltede vi sne til kaffen, og på gasblusset varmede vi den dejlige suppe, som Conni havde givet os med.
Billede 4: Scoreby underholdt hele aftenen, og lidt af natten, men ufattelige historier om det fangerliv, han har haft. Det er umuligt at gengive, hvad disse fangere har været udsat for sammen med deres hunde. En fantastisk aften...
Billede 5: Suppen er sat over, skibsovnen er varm, og bjørneriflen står ved døren - man ved jo aldrig....
3.4.5.
Billede 6: Klar til hjemtur næste dag. Erkendt: Der var koldt.
Billede 7: På vejen passerede vi en mindre gletcher. Det farvespil, der findes i den tusinder år gammel is lader sig ikke gengive på foto. Til gengæld snuppede vi en stor isterning med hjem til whiskyen.
Billede 8: Vejret var ikke det bedste, men det blev turen jo ikke mindre autentisk af. Da vi kom op over dette pas, kunne vi skimte Ittoqqortoormiit i bunden mellem bakkedragene.
Stedet kaldes også "Ventestedet". Her er der tradition for, at slædeholdene venter på hinanden, før man kører den sidste strækning mod hjemmet.
6.7.8.
20. marts 2018
Måske så du forleden dag mit opslag om turen til "Trefoden"?
Vores ven, Jan, som viste os stedet, er i dag midtpunkt i de grønlandske nyheder.
I går havde han fysisk kontakt med en isbjørn lige uden for sit hus - i øvrigt præcis der, hvor Conni og jeg var på tur til i lørdags... Livet er spændende, og vi er glade for at Jan stadig slap godt fra mødet.
Billede fra artiklen om isbjørneoverfaldet
Tror dælme vi inviterer ham på isbjørne ragout, når Louise kommer på besøg i næste uge
Link til artikel om isbjørneoverfaldet.
25. marts 2018
Endnu lille snebyge: politistation og kommunekontor - så skal der skovles sne igen !!