19.januar 2020

"Hvad så, har du lært at tale grønlandsk?"
Det spørgsmål er jeg blevet stillet flere gange. Da det er min 4. gang i Grønland er det vel også et spørgsmål, jeg må forvente.
Svaret er: "NEJ"
Jeg vil påstå, at grønlandsk er noget nær umuligt at lære - i hvert fald i min alder. Jeg kender danskere, der har boet fast i Grønland i mere end 30 år, været grønlandsk gift, men på trods deraf ikke kan gøre sig forståelig på sproget.
På de følgende billeder vil jeg prøve at anskueliggøre, hvor håbløst, det forekommer.

Velkendt skilt

Et meget velkendt skilt i offentlige bygninger.
Hvis ikke det var for symbolet og de to supplerende oversættelser, ville de fleste ikke-grønlændere nok have en anelse besvær med at regne budskabet ud...

Spiritus forbudt

I Grønland har man naturligvis også en politivedtægt.
For at der ikke skal være nogen undskyldninger, er dette skilt udenfor butikken også oversat til dansk.

Det længste ord

Under mit første ophold i Grønland i 2007 bad jeg en grønlænder (Nuka) om at skrive det længste ord, han kunne komme på.
Næste dag præsenterede han mig for dette ord på 72 bogstaver. Oversættelsen fremgår af billedet.
Jeg har for et par dage siden bedt en grønlænder om at oversætte ordet, og kan derfor bekræfte, at Nuka ikke blot sammensatte tilfældige bogstaver.

Grønlandsk sprogstamme

Og for jer, der nu har fået lyst til at lære grønlandsk, så kan I her studere dets opbygning og natur.
God fornøjelse

27.januar 2020

Denne video om isbjørnefangst vil måske virke lidt stødende på dig, men inden du bliver forarget, så se videoen helt til ende. Husk også på, at isbjørnefangst er en del af en ældgammel fangerkultur, og da bjørnene bliver skudt med meget stor kaliber, lider de ikke.
Videoen optog jeg lørdag eftermiddag på isen i havnen i Upernavik.

29.januar 2020

MØRKETIDEN ER SLUT

Da jeg i dag ved middagstid kom hjem til frokost, slog det mig, at det forekom at være næsten lyst i køkkenet.
Sådan havde jeg ikke oplevet køkkenet før.
Jeg var naturligvis bevidst om, at vi med hastige skridt går mod lysere tider, men selv om jeg for nylig havde hørt, at solen står op den 3. februar (så vidt jeg husker), ville jeg nu alligevel lige tjekke det.

Og minsandten om ikke det viste sig, at solen netop i dag, rent astronomisk, stod op for første gang i år.

Her i byen markeres det først om nogle dage, idet vi, på grund af en foranliggende ø, ikke kan se den før om nogle dage. Den skal lige have tid til at komme lidt højere på himlen.

Åbn billederne for yderligere forklaring.

Det er tæt på

I baggrunden til venstre for dette lille refugium, som ligger i udkanten af den gamle bydel, anes nogle af de bjerge, der står i vejen for, at vi kunne se solen i dag.
Man fornemmer dog, at solen står lige bag ved bjergene og venter.

Solvandringen skitseret

Her skitseres hvorledes solen vandrer i løbet af dagen.
Ude til venstre kan man se, at solen netop i dag stod i 0 gr i forhold til horisonten i 180 gr (syd)
Nederst er det skitseret, hvordan lysforholdene ændrer sig hen over døgnet.

Dagslængde, dag for dag

Og her dagens længde, dag for dag. Det ses, at dagen i dag (første dag med sol) varede i 50 minutter. I morgen tiltager dagen med 47 minutter, og så fremdeles.
Til sammenligning er dagen i f.eks. Silkeborg "kun" tiltaget med 1 time 27 minutter siden 22. december, hvilket er mindre end den er tiltaget her på 2 dage.

HVIS MAN IKKE PROTESTERER, SKER DER INGENTING.

Fangere og fiskere i Upernavik var i dag på barrikaderne.
Efter at have været på politistationen et par timer forinden for at anmelde en demonstration, mod alt for lave narhvalkvoter, mødtes cirka 35 at byens fangere, fiskere og sympatisører udenfor forsamlingshuset ved middagstid.
Med bannere, og under ledelse af formandens slagråb gik de i samlet flok mod kommunekontoret.
Her holdt formanden en længere tale, og der blev sunget et par sange.

Efter det, jeg fik oplyst, har de 400 fangerne og fiskere i Upernavik og de 9 bygder i år fået tildelt den beskedne kvote af 9 (ni) narhvaler.
Det er, efter deres opfattelse ALT for lidt, i forhold til, hvad bestanden kan bære.
Det vil jeg dog ikke gøre mig klog på.
Kvoter til hval, isbjørn, moskus, rensdyr og diverse fiskearter fastsættes af det grønlandske selvstyre på basis af vurderinger over bestandens størrelse. Kvoterne fordeles herefter til regionerne, hvor den enkelte kommune igen fordeler kvoterne til de enkelte byer og bygder.
Narhvalkvoten er reduceret de senere år. For eksempel er den beskåret fra 52 hvaler sidste år til 48 i år.
Kvoten på isbjørn i Upernavik har derimod været uændret på 44 dyr, mens kvoten for hele Grønland som sådan, faktisk er sat op fra 140 i 2017 til 156 i år. Det sidste vil nok undre de fleste, men underbygger vel udsagnet om, at isbjørnen ikke umiddelbart er en truet dyreart.

Samling til demonstration

Fangere, fiskere og sympatisører er ved at møde op udenfor forsamlingshuset - nogle med bannere.

Èn protesterende fanger

Èn af byens fangere protesterer mod, at 400 fangere og fiskere skal dele kvoten på 38 narhvaler.
"Det finder vi os ikke i", står der angiveligt nederst med blåt.

Udenfor kommunekontoret

Uden for kommunekontoret holdes der tale og synges et par sange, inden "forsamlingen opløste sig selv", som det hedder på fagsprog.
Den gule bygning i baggrunden er i øvrigt sygehuset, og den lyseblå bygning i baggrunden er alderdomshjemmet.