Upernavik

31.december 2019

Alle FB-vener ønskes rigtig godt nytår.
Tak fordi jeg måtte ”kigge med” på jeres opslag af alle mulige slags.

Den 2. januar tager jeg 6 måneder til Upernavik i Nordvestgrønland for at assistere den lokale sherif i at holde ro og orden (det skulle, efter sigende, være en overkommelig opgave).

FOTO til venstre: Der er lang vej til det vestlige Grønland.

For dem, som er interesserede, vil der selvfølgelig blive mulighed for at følge med her på siden.

FOTO til venstre: Som det ses, så er klimaet noget anderledes en i DK.
Udsigten fra min midlertidige bolig i Nuuk er nu ikke så ringe endda. En ret ny lejlighed på 5. sal i Nuuks udkant.

4.januar 2020
Er nu ankommet til Nuuk sammen med 6 gode kolleger.
Intensivt kursus, indtil den 9. januar, hvor vi bliver fordelt på Grønlands kyst.

For mit vedkommende til Upernavik.

7.januar 2020
”Verden bliver mindre og mindre”, siger vi ofte.
Omvendt er eventyreren, Troels Kløvedal citeret for at sige:

”Jo mere jeg rejser i verden, jo større forekommer den mig at være”

Begge udsagn kan jeg tilslutte mig.

Men det med, at verden bliver mindre, gav god mening forleden morgen.
I disse dage er jeg indkvarteret i udkanten af Nuuk, og denne morgen sad jeg i en halvfyldt bybus, på vej mod politistationen.
Ind i bussen træder en god bekendt fra mit tidligere ophold i Nordøstgrønland.
Tænk sig, at man skulle møde Emilie i en bybus, 1.500 kilometer fra Ittoqqortoormiit.
Hun og hendes mand, Per er begge flyttet til Nuuk for over et år siden.
Emilie inviterede på middag, og således blev jeg i aften bespist med Emilies vidunderlige moskussteg, og Pers lækre brune sovs.
Det blev en fantastisk aften med gode snakke om Ittoqqortoormiit, fælles bekendte, udlængsel og hjemlængsel - og Grønland generelt.
Tusind tak til Emilie Pike Nielsen og Per Birch Nielsen for en uforglemmelig aften.

11.januar 2020
Nu er jeg ankommet til min endelige destination, Upernavik, 700 km nord for polarcirklen (72. nordlige breddegrad, for at være præcis).

FOTO til venstre: Her er Upernavik afmærket med en rød prik.
Det er 2½ times flyvning fra Nuuk, så det er et stort land.
Her bliver jeg den ene af to politifolk de næste 6 måneder.

Upernavik er beliggende på en lille ø på kun 3 km² (som Livø i Limfjorden) og har ca 1.100 indbyggere.
Jeg er indlogeret i et dejligt, lunt hus, og har masser af varmt tøj med, så det gør ikke noget at det fryser helt ned til minus 30 grader.
Det er stadig mørketid, men omkring middag er der en times tid med tusmørke.

Hen ad vejen vil jeg gå mere i dybden med byens historie og de enkelte bygningers funktioner m.v.

Her får I en lille smagsprøve på, hvordan byen ser ud.

Billede 1 - Vi er i mørketiden, men omkring middag er det tusmørke. Nej,det er ikke solen, vi ser - det er månen. Ligesom solen er under horisonten hele vinteren, så er månen konstant på himlen.
Billede 2 - Fra en lille pynt, hvor byens helikopter har sin base, er der overblik over ca. halvdelen af byen byen.
Billede 3 - I byens gamle kvarter er der mange smukke huse, hvoraf nogle af dem nu fungerer som museer. Bygningen i forgrunden, og den gamle kirke er nu museum.

Billede 4 - Byens gamle kirkegård har en meget spændende historie. Den vender jeg tilbage til når det bliver forår, og sneen er smeltet
Billede 5 - Vejnavne siger normalt ikke os danskere ret meget. For eksempel ligger politistationen på en vej, der hedder, Niuertup Ottup Aqq. Hvoraf vejnavnet Paradisæblevej stammer, må jeg prøve at finde ud af. Der findes nemlig ingen træer nord for polarcirklen.
Billede 6 - Og her er så min arbejdsplads. Lille men lun og hyggelig indeni. Den fjerneste del af bygningen rummer 3 detentionslokaler. Som det ses, så er vi ret godt kørende hvad patruljebil angår.

Billederne 1 - 6 kan klikke op i størrelse i en lightbox.

1 2 3

4 5 6