5.marts 2020

HJEMMELAVET SNE..

Savner du lidt snevejr? Hvis du kan finde et sted, hvor det fryser mindst 20 grader, kan du lave det selv.
Tag et krus med kogende vand, og slyng det ud i den kolde luft. Vandet krystalliserer på et splitsekund.
Her er mit helt personlige snevejr udenfor politistationen på en dejlig frostklar solskinsdag med minus 30 grader.
Jeg har lovet at takke min gode kollega, Esra, for lån af krus, og Haldora for den fremragende videooptagelse.

11.marts 2020

OPTISK BEDRAG ELLER PHOTO-SHOP?

Nej, der er tale om et optisk fænomen, som jeg var så heldig at opleve ved solopgang i morges. Man kan næsten forestille sig, at der er tre sole på himlen.
Fænomenet hedder ”bisol”, og dannes, når solen står lavt på himlen, og når der i 8-10 kilometers højde findes et tyndt lag skyer, som består af iskrystaller. Det er også en betingelse, at der i atmosfæren skal være omkring -40° C.

Forgrunden på billedet er måske ikke den bedste (byens forbrændingsanlæg), men inden jeg nåede op til den smukke udsigt ved lufthavnen, var ”solene” forsvundet.

15.marts 2020

17.marts 2020

HAMSTRING ER USYMPATISK.

På trods af det, sejrede mit evolutionære instinkt i dag over fornuften og empatien for mine medmennesker.
Jeg gik simpelthen ud på isen og halede et par kasser torsk op af et 30 cm bredt hul.

Det tog mindre end 2 timer.
Overvejer at fortsætte hamstringen i morgen.


24.marts 2020

HISTORIEN OM UPERNAVIK OG JERN-HENRIK.

Livet er fyldt med underlige sammentræf og vanvittige historier.
Hør her, hvad jeg genoplevede en aften blandt skønne mennesker i dette fjerntliggende hjørne af Grønland.

En fortælling om "Jern-Henrik Carlsen", der stik imod alle odds overlevede 15 døgn i arktisk kulde på en lille, øde ø, uden mad, drikke og varme.

8.april 2020

11.april 2020

FLASKEPOST FRA UPERNAVIK.

I årtier har jeg drømt om at finde en flaskepost. Da det, efter årtiers søgen, ikke er lykkedes, har jeg besluttet mig for at sende en.
Se - og hør, hvorledes det gik til….

18.april 2020

SÅ ER DER HVALKØD...

Kvoten for narhval er for Upernavik 10 dyr i år.
I aftes blev der fanget 6 narhvaler uden for byen.

Narhval (og hval i det hele taget) har altid været en vigtig fødekilde i Arktis.
Dengang Inuitterne ikke havde adgang til grøntsager, var hvalspæk, "mattek" (udtales: madæk), den direkte årsag til, at inuitterne ikke fik skørbug.
Det skyldes spækkets rigdom på omega-3-fedtsyre.

Åbn billederne i fanerne herunder for mere info.

Narhval landet

Fangeren, Karl Peter (længst til venstre) har netop landet en mellemstor narhval i "spækhushavnen" i Upernavik. Klokken er ca 20.30, vejret er fantastisk, og mange interesserede er mødt op for at beundre Karl Peters fangst.

Hvalen parteres

Med hjælp fra et par stærke venner parteres hvalen.
Først skæres skindet, med underlæggende spæk (mattak) af dyret.
Kiloprisen på mattak er dobbelt så høj som selve kødet.

Så er der indvolde

Til sidst er der kun indvolde tilbage. Nogle af tarmene koges og spises som en stor delikatesse.

Endnu en hval

Ved midnatstid blev endnu en hval landet i havnen. Denne hval havde den karakteristiske hjørnetand, som kendetegner en han-narhval. Forskere er ikke helt enige om, hvad narhvalen bruger tanden til, men man hælder til, at hannerne bruger den til rituelle kampe, for at imponere hunnerne.

3 kg hval

I formiddags gik jeg til Karl Peters hus og fik lov at købe 3 kilo kød fra narhvalen. Det bliver spændende at tilberede det.

22.april 2020

FØR SOLNEDGANG, set fra køkkenvinduet kl 21.30