I dette afsnit vil vi bevæge os lidt rundt i det våde element: Fisketur sammen med Sadat og Nasser og en noget våd fødselsdagsfest.

Ellers handler det vist mest om mit "nye" job. For en ganske kort stund kom een eller anden til at udnævne mig til "FN's udsendte administrator", men det viste sig desværre at være en fejl...

Billede 1: På vores fisketur fik vi selskab af denne hyrde, hvis job var at vogte 6-7 køer. Bemærk: Selv ude i naturen flyder det med affald.
Billede 2: Til fødselsdagsfest på rest. Art Design. Jan viser glad sine fine gaver. Den anden fødselar, Bjarne, sidder længst til højre med front mod fotografen.

1.2.
God fornøjelse
Peter
- - -

Torsdag 14.04.05
Som aftalt mødtes Izet og jeg på cafeen kl. 07 i morges. Så skulle der jo drikkes kaffe og snakkes. Vi ventede på Sadat og hentede Nasser. Købte lidt forplejning med videre, så klokken var vist ved at være hen 09 inden vi kom af sted mod Djakova.
Izet lagde bil til. En ældre, noget ramponeret Golf, der også fungerer som skolevogn. Izet og hans kone driver en lille køreskole i deres fritid. Denne skolevogn ville blive kasseret med føn og klem i Danmark. Ståltråd og hjemmelavede fiksfakserier holder skærme og døre på plads. Når den går I stå, skal den skubbes i gang. I bunden flyder det med aviser, blade og … affald med mere.
Turen til søen ved Djakove varede noget længere end jeg havde forestillet mig. De sidste 6-7 kilometer kørte vi ad næsten ufremkommelige grus- og jordveje. Da søen var i sigte gjorde vi holdt ved en bondemands mødding for at grave orm. Den sidste kilometer tilbagelagde vi til fods. Humøret var højt og området smukt. Et stort engareal førte til vandet, og på den modsatte side var der skov. Ret dansk, faktisk. Bortset fra… …Selv herude. Langt væk fra alting lå der plastic og andet affald overalt.
Formentlig bragt hertil af naturelskende lystfiskere … Svin ...
Vi fiskede tålmodigt et par timer uden der mærkedes livstegn fra vandet, som i øvrigt var glasklart. Jeg ved godt kemikalier og andre giftstoffer kan være gennemsigtige.
I det fjerne hørtes kobjælder komme nærmere. Lidt senere kom en flok køer og kvier til syne. De var bare tørstige og ligeglade med os. I behørig afstand stod hyrden med sin hyrdestok.
Nysgerrigheden tvang ham nærmere, og han indledte en snak med Sadat og Nasser. Jeg kunne godt forstå på snakken, at det var mig, de snakkede om. Ord som: ”Danimarke” og ”Kommandant il statione” lod ingen tvivl tilbage.
Den gamle, tandløse hyrde hilste ærbødigt og satte sig så ned i græsset for at iagttage os.
Efter at have budt ham en cigaret fik jeg lov at tage et billede af ham. Hans påklædning viste bestemt ikke tegn på velstand, men han var tydeligvis en glad og tilfreds mand.
Fisk?? Nej, dem var der ingen af, men hvad gør det...? åh ja, Sadat fangede en lille bitte een af ubestemmelig art.
Vi havde en skøn dag og snakkede slet ikke arbejde.
Da vi pakkede sammen lurede jeg på, om gutterne ville tage vores efterladenskaber med (Cola dåser, kikspapir og plastposer). Vi var faktisk begyndt at gå, inden jeg bukkede mig ned og begyndte at samle vores affald sammen.
Uden et ord fulgte Izet mit eksempel, men Sadat og Nasser fortsatte uanfægtet op mod bilen...
---
Fredag 15.04.05
Dagens højdepunkt hører absolut ikke til i den positive ende af skalaen.
Som tidligere beskrevet er Ministerpræsident Ramush Haradinaj for tiden fængslet i Haag, tiltalt for krigsforbrydelser.
Ramush’s bror, Enver, blev i dag ved middagstid skudt og dræbt udenfor en landsby, ca. 10 km syd for Peja. Den bil, han var passager i blev beskudt bagfra, mens den var i fart. Gerningsmanden/mændene fyrede også nogle salver af, da de overhalede den. Envers chauffør var uskadt, men Enver blev erklæret død kort efter ankomsten til hospitalet.
Jan og jeg befandt os hjemme. Vores opmærksomhed blev vakt af, at vi hørte pistolskud lige neden for vores lejlighed. Vi gik til vinduerne og kiggede ned på gaden, hvor folk stimlede sammen og kiggede op ad vejen, der fører til hospitalet.
Fra altanen råbte vi ned til dem, der stod der. Vi forstod, at een eller anden bilist havde affyret et skud fra en bil og kørt i retning mod hospitalet.
I det samme kom en lind strøm af politibiler med udrykning og forsvandt i den retning.
Da vi tændte for vores radio kunne vi forstå, at noget alvorligt var sket, og at een eller anden var skudt.
Senere på dagen fandt vi ud af, at skyderiet kom fra den private bil, der bragte Enver til hospitalet. I krydset uden for vores hus havde føreren ikke synes bilerne flyttede sig hurtig nok, og hvad var mere naturligt, end at løsne et pistolskud op i luften!!!?
Mærkeligt nok (synes jeg) afstedkom mordet ikke det store postyr i byen. Heller ikke politimæssigt. I virkeligheden betragtes det som et ”ganske almindeligt” mord. Som jeg har forstået det, betragtes Enver som en gemen gangster med en del personlige fjender. Ministerpræsidenten og Enver’s bror sidder i øvrigt i fængsel for.... ...mord.
Vi hørte, at Ramush har ”fået fri” fra sit fængsel i Haag for at få mulighed for at besøge sin familie og senere deltage i begravelsen.
---
Lørdag 16.04.05
En KPS’er kom til mig på ”Commanders Office” (sådan kaldes det i hverdagen) med en rapport han ville have mig til at godkende og underskrive. Der var tale om en såkaldt ”ugerapport”, der beskriver Community Police’ (Nærpolitiets) bedrifter i den forgangne uge.
Jeg bad ham komme igen ti minutter senere, så jeg lige kunne få mulighed for at læse den først.
Især et afsnit vakte min opmærksomhed – og morskab. Afsnittet handlede om et temmelig fornemt besøg i den serbiske landsby, Siga.
I afsnittet stod der – oversat til dansk:”....Community Police var til stede i landsbyen Siga i anledning af et fornemt besøg fra Pristina.
FN’s udsendte administrator for Kosovo, danskeren Peter Pedersen og chefen for KFOR i Kosovo, generalløjtnant Yves De Kermabon. Besøget var meget positivt og blev afviklet uden nogen problemer....”Det, der var sket var, at Generalen for Natos militære styrker i Kosovo og den danske FN-administrator af hele Kosovo, Søren Jessen-Petersen havde været på besøg.
I tanker var kollegaen åbenbart kommet til at lave en navneforveksling med en anden (for ham) kendt dansker.
Grinende gik jeg ned på hans kontor og takkede for forfremmelsen.
Aftenen blev tilbragt på restaurant Art Design, hvor Jan og Bjarne inviterede alle os danskere på middag i anledning af deres fødselsdag. Vi havde varslet dem om, at det ville blive dyrt - og det blev det...
Gaver fik de skam også. Hver en lille lommelærke, der blev påfyldt Raki (lokal snaps) direkte fra egefad i restauranten. Også en gyselig og usmagelig natlampe med indbygget ur og vækker, fik de.
Efter tre retters menu, passende mængde rødvin, Raki og kaffe måtte de punge ud med i alt 95 euro (kr. 700,- for 6 personer).
Jeg vil ikke gå i detaljer med de enkelte deltageres alkoholforbrug den aften, men jeg kan dog afsløre, at vi bestemt ikke sad og kedede os. For mit eget vedkommende husker jeg da noget af hjemturen. Jeg ved ikke hvad jeg gik og grinede af, men jeg morede mig så meget, at jeg var lige ved at falde flere gange (der skal nu heller ikke så meget til på disse fortove).
Vel nok den sjoveste aften hernede indtil nu.
---
Søndag 17.04.05
Erkendt. Jeg havde lidt (meget) ondt af mig selv i morges da vækkeuret ved sin irriterende og vedholdende bippen langt om længe tvang mig ud på gulvet. Bare træt, altså.
Heldigvis er der ikke mulighed for at lave så meget om søndagen, så vi tussede mest lidt rundt. Det synes min krop var en rigtig god ide.
Ramush’s bror, Enver, skulle begraves allerede i dag. Af sikkerhedsmæssige grunde blev alle IPO’er beordret til at holde sig indenfor på stationen. Vi fik aldrig nogen konkret begrundelse for, hvori faren bestod, men der er selvfølgelig politisk sprængstof i den familie. Kun KPS’ere tog vare på sikkerheden og trafikken i dag.
Ved middagstid opdagede vi til vores skræk - og forundring - at alle forretninger og restauranter havde lukket. Nogen mente det var tegn på at de forretningsdrivende var bange for optøjer.
Senere verificerede de lokale denne opfattelse. Det var ganske enkelt for at vise sympati og respekt for Ministerpræsidentens familie.
Vi fandt dog en lille grillbar, hvor vi kunne få noget simpelt mad.
Hen på eftermiddagen blev vi løbende orienteret om, at vi skulle forblive inden døre, indtil vi fik anden besked.
Klokken 19 kom den forløsende besked: Vi kunne gå hjem.
Begravelsen var forløbet i god ro og orden.
---
Mandag 18.04.05
Hver mandag og torsdag morgen skal jeg deltage i morgenmøde i det Regionale Hovedkvarter.
Hver anden onsdag er der Stationsledermøde med alle Station Commanders i Regionen, samt en del andre høvdinge fra Regionen.
På morgenmødet i dag blev vi orienteret om, at der havde deltaget 75 – 100.000 mennesker i begravelsen i går. Alt var forløbet i god ro og orden – også takket være Ministerpræsidenten, der havde opfordret alle til at forholde sig i ro.
I TV-avisen havde vi set mange prominente mennesker holde tale. Lidt paradoksalt, hvis den døde var en gemen gangster.
For nogle dage siden skrev jeg en rapport om vores ”øvelse” på holdet. Der var såmænd ikke noget særligt eller revolutionerende i den. Som Bob ganske rigtigt sagde, da han havde læst den: ”Ja, det er der jo ikke noget nyt i. Det har vi jo talt om utallige gange gennem tiden. Men det er som om man er nødt til at forholde sig anderledes til det, når man ser det skrevet ned.”
Uden jeg vidste af det, havde Bob sendt et kopi til Regional Commander, Giulio.
Rapporten blev genstand for snak ved morgenmødet i dag, og Giulio mindede om, at der kun er lidt over en måned til Transition. Det er absolut sidste udkald for at få rettet op på nogle ting.
Rapporten ser i al sin enkelthed således ud:
Information about "Exercise Monitoring"
As earlier explained verbally we had an exercise in Team B from 03.04.2005 – 08.04.05 (one shift round)
Nobody except Chief Of Operations was informed before we started.
At the briefing on the first day I informed the KPS and IPO officers about the exercise and they were told that the IPOs should only act as “Monitors”.
03.04.05 (late)
One KPS had to shoot one aggressive dog with two shots in the Fidanishta area. The officers acted sensible and correct except two things.
The KPS Team Leader and I arrived at the spot about 30 minutes after the incident. At that time the crime scene was not cordoned off. Approximately 50 people were gathered right at the spot. The Team Leader took action to get the spot secured. The missing cordon round the spot might be the reason that one cartridge was missing.
Later I found out that the officer that used his pistol also was the officer that questioned the man who reported the incident and one witness. To my opinion he should have been neutral.
--
The same evening Delta Control reported an incident of “disturbing public peace and order/assault” in City Centre
The KPS Team Leader left the station to go to the spot. I went with him. When we arrived I counted 7 (seven) mobile patrols at the spot (5 Kias, 2 Toyotas!!!). No incident had happened.
04.04.05 (late)
Delta Control informed us about a case of assault. The KPS Team Leader went to the spot even though he had two sergeants on patrol.
07.04.05 (night)
During the briefing some KPS officers started quarrelling with each other about which of them should drive which vehicles.
Afterwards one LA described it with this word: “This is a kindergarten”.
ROSU came to the station in two or three vehicles with one arrested person from an incident about disturbing public peace and order. After them came some friends to the arrested. Outside the Police Station it came to at heavy quarrelling between the ROSUs and the friends to the arrested. It nearly came to a fight.
A few minutes later the arrested person was released.
Later the same night I heard some rumours that the suspect was released because someone from the group is a friend to one of the ROSU officers. This rumour is not verified.
The team was in no way involved in that “case”.
08.04.05 (night)
On the 02.04.05 at the briefing I informed the team that we, according to verbal order from Chief Of Operations, have to make some rotations in the Desk Office. I asked for voluntaries.
On the 04.04.05 I reminded the KPS Team Leader to take action.
At the briefing tonight (08.04.05) the KPS Team Leader mentioned the subject. He decided that from now on there would be a rotation in Desk Office. The “permanent” Desk Officer went angry. He was sure that the subject came up because some of his colleagues were envious on him.
Another quarrelling came up.
(16.04.05: According to the roster the same officer still runs the Desk Office).
On the whole:
During the exercise the number of carried out checkpoints decreased drastically. A part of the reason for that might be that we in general were rather busy in the period (static point in Siga village and the Hospital and a lot of incidents).
The number of tickets also decreased drastically. Most of the tickets were written by IPO’s or by order from IPOs.
During the briefings there are (still) too much small talk, cell phones ringing, comments and discussions between the KPS Officers et cetera.
To many are too late at the briefings.
To my opinion The KPS Team Leader ought to involve the sergeants more in the functions as a leader. (Especially tactics and management.)
The KPS Team Leader also ought to concentrate more about the administrative side of his work.
For example: To make the roster for the next day before the end of the shift and prepare the daily shift report continuously during the shift.
I have the feeling that the KPS Team Leader(s) do not inform Personal about colleagues who, of different reasons, stay away from duty – or show up on rotation days.
The KPS Team Leader has succeeded in getting the officers “on the street” – and to stay there.
At the briefings he goes over different tasks of current interest from the PPM.
After big events he often remembers to run a kind of debriefing.”--
---
Torsdag 21.04.05
Frygten for at jeg hurtigt skulle komme til at kede mig halvt ihjel i mit nye job, har – indtil nu - vist sig ikke at holde stik.
Det er på mange måder som at starte helt forfra igen. Jeg er fuldstændig blæst i hovedet, når det bliver aften.
De kolleger, jeg omgås er mere eller mindre nye for mig, dagene er fulde af nye input, og nye procedurer skal læres og indarbejdes.
Jeg tror stadig, at det trætter meget og tager meget af koncentrationen at alt foregår på et fremmed sprog.
Jeg er kommet meget tæt på Bob og George. Det er glædeligt, at de begge er hjælpsomme, hyggelige og sjove, og de involverer mig i alt.
Som tidligere nævnt deltager jeg i tre ugentlige møder i det Regionale Hovedkvarter (plus det løse). Også der skal man være på tæerne. ”Bosserne” snakker hurtigt og forventer hurtige svar. Der er ikke plads til at tabe alt for mange tråde. Det gør det ikke lettere, at der snakkes med skotsk, spansk, italiensk, russisk og indisk accent. Ja selv amerikanere kan være meget svære at forstå.
I går fik jeg den tvivlsomme opgave at kalde til ”skideballe” for mit gamle hold og kriminalpolitiet. Sammen havde de behandlet en anmeldelse om voldtægt yderst kritisabelt og meget uprofessionelt.
Jeg måtte være meget bevidst om ikke at være præget af at kende Idriz, Selver og Clark på et personligt plan.
Det gik nu over al forventning. Idriz, Selver og den kvindelige efterforsker tog ansvaret i fællesskab.
Heldigvis viste det sig hen ad vejen, at sagen ikke havde ”taget skade” af den dårlige opstart. Den gamle traver om, at det ikke gør så meget at begå fejl, hvis blot man tager ved lære af dem, blev punktummet for det lille møde, hvor alle skiltes i en god ånd – og gik til fælles kaffe på kaffebaren.... ;-)