Meget at berette.

Denne gang har Patrick haft en verbalt sammenstød med en amerikaner, en lokal politimand fik smidt en håndgranat ind i sin indkørsel, en tysk turist er myrdet og omkring mit job foregår de sædvanlige intriger og rygter.

Billede 1: Vejen op i bjergene blev først asfalteret i begyndelsen af november sidste år.
Her ved 13-km mærket gjorde smeltevandet i foråret et vist indhug i vejen.
Det virker nok lidt uoverkommeligt at reparere dette skred, men gad vide hvordan det vil være muligt at passere næste forår, hvis der ikke gøres noget inden vinter?
Billede 2: Denne "kreaturtransport" er havnet helt inde i bymidten.
Lige uden for en slagter. Gad vide om det får nogen indflydelse på koens fremtid...??
Kanalen foran er en kombination af almindelig rent vand fra bjergene, og hvad beboerne i øvrigt kan finde på at blande deri...!!

1.2.
God fornøjelse.
Peter
---

Søndag 07.08.05

På grund af sommerferie og almindelig dovenskab har dagbogen været “lukket” for en tid.

Julie, Jakob, Gitte og Diane var på besøg i en uge. Først og fremmest for at de skulle se, hvad det er, ”jeg går og roder i – og med.” Men selvfølgelig også for at se, hvordan jeg bor og for at møde nogle af de mennesker jeg er omgivet af og har nævnt i dagbogen.
Lige netop i de dage var vejret ikke det allerbedste, men bestemt heller ikke dårligt.
Med Regional Commanders velsignelse tog jeg nogle forholdsvis korte arbejdsdage, så vi kunne køre nogle gode ture og se noget af alt det, jeg har beskrevet.
Ikke overraskende for mig, gik de mere eller mindre amok i de billige tøjbutikker og på markedet.

Min søster, Signe, døde desværre den 15. juli om eftermiddagen, tre dage før vi alle fulgtes ad hjem til Danmark hvor jeg så skulle holde ferie i et par uger.
Min amerikanske kollega, Scott var med hjemme på ferie. Det var vist en stor oplevelse for ham – og vi andre ;-). Han var meget betaget af havet, Den Gamle By, Hjejlen, Hurtigfærgen (havde aldrig sejlet før), og ikke mindst København, hvor vi brugte en hel dag.

Der skete ikke de helt store ting i Kosovo, mens jeg var væk. Dog er to serbere myrdet i Gjiljane regionen. Gerningsmændene er ikke fundet endnu. Det vil nok ikke være så godt for freden, hvis det viser sig at være albanere, der har gjort det!! KPS har fundet DNA spor, som kan stamme fra gerningsmændene, men der er ikke penge til at lade det analysere (har jeg ladet mig fortælle)!!

Før ferien havde min gamle ven Patrick fra Nigeria et sammenstød med chefen for færdselsafdelingen, en amerikaner ved navn Stan.
I forbindelse med en ”monitordiskussion” endte det med at bølgerne gik ret højt. Til sidst smed Stan Patrick ud fra sit kontor.
Det var mere end Patricks stolthed kunne holde til. Han skrev en klage over Stan og bad mig tage affære.
Jeg foreslog, at jeg skulle prøve at holde den nede ved jorden og tilbød Patrick at gøre et mæglingsforsøg. Det var i orden med ham.
Efter en snak med Stan kunne jeg konkludere, at han var klar over, at han havde tiltalt Patrick i ret grove vendinger. Omvendt syntes han at Patrick havde været useriøs og arrogant. Det endte med at Patrick ville tænke over om han ville gøre mere ved sin klage, mens jeg var på ferie.
Jeg håbede så, at papirerne kunne smides væk, da jeg kom tilbage. Men nej, Patrick ønskede sin klage behandlet i systemet, nu da Stan ikke havde brugt ”ventetiden” til at undskylde sin opførsel.
Så måtte jeg bære klagen videre ad kommandovejen. Det vil sige i første omgang til David.
Dagen efter blev Patrick kaldt til Davids kontor med mig som ”bisidder”.
David havde talt med Stan og besluttet sig for endnu et mæglingsforsøg. Han lod Patrick forstå, at hans klage nok var mere eller mindre berettiget.
Det var Patrick glad for og takkede os begge to for den måde ”sagen” var tackle på.
Næste dag skulle de to mødes hos David, men jeg har glemt at spørge Patrick hvordan det gik. Dog kan jeg sige, at jeg ville vide det, hvis der stadig eksisterer en officiel klage.

Clark har sendt en email. Han kommer tilbage til Kosovo – og forhåbentlig Peja - den 23. august ;-).

Lige før jeg kom fra ferie blev der smidt en håndgranat ind i en indkørsel til et privat hus, som bliver beboet af en KPS’er herfra. Granaten sprang og beskadigede hans bil. Ingen skyldige er fundet og det er uvist om gerningsmanden var klar over, hvem der bor der, eller om det måske var en advarsel af een eller anden art..?

I mit fravær (ferie) har der været afholdt et møde med nogle store bosser fra Pristina.
De havde rost Pejas monitering til skyerne. ”I Peja er de klart de bedste. Både hvad angår kvantitet og kvalitet,” havde de sagt. Det er jo dejligt at vide, men nu skal vi så passe på det ikke bliver en sovepude.

Scott Mitchell rider mig som en mare. Han har enormt travlt med at nedgøre alt og alle. Gad vide hvad han siger om mig, når jeg vender ryggen til? Han lyver og overdriver, så jeg sjældent har hørt noget lignende. Problemet for løgnere er blandt andet, at de ikke husker deres løgne, og til hvem de fortalte hvilke løgne.
Det ender med jeg revner en dag. Det bliver nok nødvendigt at sige det til ham. ”Mine” folk er så trætte af ham, og de gør alt for at undgå ham – undtagen Tebow.
Tebow render i hælene af ham hele tiden, og det bryder jeg mig ikke om. Det er lidt farligt... Tror I ved, hvad jeg mener.
---

Onsdag 10.08.05

Jeg er rigtig træt af visse personer. En gang imellem er her så meget sladder og så mange intriger at det til tider er uudholdeligt,
Hver gang een eller anden laver noget, der ikke er perfekt, bliver vedkommende haglet ned.
Hver gang gør jeg opmærksom på, at kun dem, der laver noget, begår fejltagelser: Underforstået: Der vil altid ske små fejl, og lad være med at hænge Jer i det...
Faktisk er jeg rigtig træt af det lige nu, og har mest lyst til at smide roret og ”blot” komme ud i marken og arbejde.
Men jeg prøver at holde ud til Clark kommer tilbage (23. august), så får han da i det mindste en chance for at tage over..

I eftermiddags var alle blevet indkaldt til et møde med Scott Mitchell og Giulio. Jeg synes det var underligt, at vi ikke kunne få at vide, hvad der var på dagsordenen. Var lidt betænkelig og mistroisk...
Alt i alt blødte mødet op på en del ting. Meget ros til alle, men Scott Mitchell skulle selvfølgelig brygge malurt i bægeret. Han skulle absolut fremhæve et par dårlige rapporter, og beklagede sig over, at alt for mange holdt alt for lange kaffepauser....
Så var jeg nødt til at tage til genmæle. Jeg sagde vi skulle koncentrere os om det væsentlige og ikke fokusere på de mindre gode ting. Med hensyn til kaffepauser (i.f.m. vagtskifte) gjorde jeg opmærksom på at det var det eneste tidspunkt hvor folk i marken har mulighed for at mødes og snakke sammen.
Giulio og David gav mig heldigvis ret, og Scott blev lidt stille.
Jeg havde en god fornemmelse indeni bagefter. Mange af ”mine” mænner havde taget ordet og ytret deres holdninger og problemer med rapporter, kommunikationsproblemer og materiel m.v.
Et par stykker takkede mig bagefter for, at jeg som deres chef havde talt deres sag. Det var dejligt, og gav mig modet og det positive syn tilbage.

Efter arbejdstid tog jeg mig en cykeltur. Efter ca. en halv time skete det, som et knips med en finger, at mine ben overhovedet ikke kunne mere.
Inderst inde vidste jeg straks hvorfor.
Heldigvis kræver det ikke kræfter at køre nedad, men idet jeg nåede helt hjem fik jeg temmelig høj feber.
Jeg er sikker på mine svigtende kræfter skyldes vædskemangel. Det er drøn varmt, og som nogen af Jer ved, kan jeg ikke finde ud af at drikke. Jeg føler aldrig tørst, og tænker kun sjældent på at jeg skal drikke...
Jeg tvang en liter væske ned og gik tidligt i seng.
---

Fredag 12.08.05

Een af min betænkeligheder ved at tage på mission var, at jeg ville gå glip af den danske sommer, som jeg holder meget af. Efter det vejr, jeg oplevede i sommerferien, og hvad jeg hører hjemmefra nu, så er det vist begrænset, hvad jeg er gået glip af. Jeg må i sandhed sige, at det har været – og stadig er – sommer her.
Alligevel har jeg aldrig været så lidt brun, som jeg er i år. Når man arbejder syv dage om ugen fra kl. 08-17 er det i sagens natur ret begrænset, hvor meget det er muligt at solbade.
Jeg har ganske vist en helt fantastisk altan. Her skinner solen fra tidlig morgen indtil kl. ca. ......16.00 :-(
---

Lørdag 13.08.05

Jeg er nødt til at nævne, at Tebow og jeg kommer godt ud af det sammen. Vi snakker meget om vores privatliv, og selvfølgelig det arbejdsmæssige. Han er en munter mand og meget let at omgås.
Alligevel er jeg ikke 100% tryg ved ham. I hvert fald har jeg lært, at jeg ikke skal betro ham ting, jeg ikke vil høre igen fra 3.mand. Jeg har flere gange oplevet, at han har ”sladret” om ting til Scott Mitchell, som ikke kommer ham ved. Desuden bruger Scott det imod mig/os hvis det på nogen måde er ham muligt. MEN, jeg har så blot lært at holde visse kort tæt til kroppen.
---

Tirsdag 18.08.05

I nat blev en tysk turist skudt i Istog området, lige nord For Peja. Hans ærinde i Kosovo var at hilse på sin søns kommende svigerfamilie.
På en mørk vej blev han, og hans passager, standset af nogle hætteklædte mænd, som forlangte penge. Tyskeren havde ingen kontanter på sig, og der opstod skænderi. Passageren flygtede ud i mørket, men føreren blev skudt i brystet, mens han endnu sad i bilen. Der er ingen spor af gerningsmændene – så vidt jeg ved.
Illegale check points (som vi kalder dem) har været et stigende problem i løbet af sommeren, men mest oppe i bjergene på vejen til/fra Albanien. Det er heldigvis første gang det er gået så galt.

I nat fik mine ”mænner” uanmeldt inspektion fra Pristina.
Måske har jeg før nævnt, at Mr. Vittrup har oprettet et lille inspektions team for at kontrollere om Monitorerne og de internationale kolleger fra Community Policing ikke blot daser den af. Anledningen er, at han efter sigende i egen høje person foretog en sådan inspektion i Mitrovice for nylig. Herunder fandt han en kollega på nattjeneste sovende hjemme i sin egen seng...
Jeg har nu på intet tidspunkt været bange for at nogen af mine snyder.
Alt viste sig nu også at være i skønneste orden – med en enkelt undtagelse: Tilfældigheder gjorde, at såvel Team Leaderen som hans deputy havde fri sidste nat. Den fungerende var helt urutineret og vidste ikke han skulle lave en arbejdsplan for natten. For at komme eventuel kritik i forkøbet skrev jeg en mail til Pristina, og det kom der følgende korrospondance ud af:

”Dear Sir

I heard from my colleagues that you were here last night for an inspection.
I hope you found our organization and work satisfactory.

Monitor Ian Davies (whom you talked to) left me a note telling that you did not find any roster for the night shift.
The daily Team Leader and Deputy Team Leader were not on duty last night. The appointed acting Team Leader was not familiar how to make and send a shift roster.

Routinely for the Team Leaders is that they make a shift roster on their teams in Lotus Notes (email. red.) and circulate it to all the SCLOs, OLOs in our AOR (including Delta Control)

I can inform you that I was present last night when the night shift reported on duty at 22.45 hrs. I heard how the Monitors split themselves up in AORs (Peja, Klina and Istog) but I did not notice that the roster was not made.

The Team Leaders are informed that they must make sure that the acting Team Leaders are familiar with daily routines.

See attached an example of a shift roster from acting Team Leader, Shawn Penny, Team 2.

Best regards
Peter Pedersen
RMBS Supervisor”

Den omtalte roster (arbejdsplan) er af gode grunde ikke gengivet her.
Senere samme dag modtog jeg en email fra Operations i Pristina:

“Hi Peter,

I didn't have any major problems with your guys last night.

They informed me that you personally showed up at the briefing, at 2245 hours, which I thought commendable.

I understood what happened about the roster, so let's make sure of that in the future. OK with me, but if the Commissioners Inspection Team had shown up, they would have made a big thing of it.

I understand the lack of manpower, and that you are dealing with it the best way possible. Good Job!!

Please forward a request for additional KPS Radio's so that I can try to act on it.

Additionally, I would like you to look into the issue of only two LA's on in the entire Eastern part of the Region. I realize that there is a shortage, but how many are working days? Is it your judgment regarding the placement of LA's? How many do you have for the whole unit, etc?

Thanks Peter, and I think your guys are doing a great job under difficult circumstances. The purpose of the visit was to start taking the senior KPS Command Staff (Lt. Col's and Col's), out to the field and get them in touch with the troops. While I was there, I thought it best to also spend some time in contacting the Internationals.

All the best,

Paul.........”

Det kan vi vist godt tillade os at være tilfreds med. OK, der var et par gode råd, men det betragter jeg/vi bestemt ikke som kritik.

Og så hørte jeg en fugl synge om, at Danmark gennembankede England i fodbold.
Jeg ved at Bob er fodbold fanatiker, men glemte fuldstændig at kommentere kampen i formiddags, da jeg krak kaffe sammen med ham. Og han sagde ”mærkeligt nok” heller ikke noget.

Derfor måtte jeg skrive en mail til ham:

”Hi Bob

Sorry. I forgot to ask you one very important question this morning…..
I heard something about a football match last night… Did you?
Do you know who was playing?
Have you heard anything about the match? Or even the result?

See you.
Peter”

Jeg ventede i spænding på et svar, som kom lidt senere på dagen:

”Hi Peter

There was me thinking what a kind sensitive person you were in not mentioning the result!!
The only thing I am grateful for is that at half time, 0-0, we lost the satellite signal and I was spared the frustration and embarrassment of watching our humiliation.
We have Wales next in a world cup qualifier. Can things get worse, I hope not?
See you for coffee,

Bob.”

Joh... Der er heldigvis også rig plads til spas – og det har vi skam også meget af. Godt for det...